- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
472

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det var en almindelig Mening, at naar en Planter ejede et
Stykke frugtbar Jord paa St. Croix. saa stort som Kongens
Nytorv, kunde han leve som Matador baade i Vestindien og i
København.

Over Øerne regerede den Gang som uindskrænket Hersker
Generalgouvernør, General Schollen, vidt og bredt bekendt for
sit luksuriøse Taffel og sin store Gæstfrihed. Han holdt formelig
Hof og gav store Fester i Gouvernementshuset i Christianssted,
og naar han til Hest mønstrede Tropperne, var han omgiven af
en glimrende Stab af Officerer af Øens frivillige Korps, der bestod
af Øens Plantere.

Scholtens Madeira og Gammelrom var bekendt længe efter
hans Død, og ingen fremmed Orlogsmand, der kom i de
vestindiske Farvande, undlod at komplimentere Scholten, og sener»
at udbrede sig i Lovtaler om hans udmærkede Modtagelse.

Hvorfra S. havde sine store Indtægter, var et Æmne der
blev drøftet baade i Vestindien og hjemme, og han blev
selvfølgelig ikke skaanet. Som bekendt var han godt anskreven hos
Fredrik den 6te, og en intim Ven af dennes Favorit, General
Bylow. Jeg har Grund til at tro, at S., i det mindste for den
Tids Betragtning, ikke var nogen uredelig Embedsmand, men at
hans fleste Indtægter skyldes hans Akkummulation af flere Embeder,
hvor iblandt Embedet som Toldintendant paa St. Thomas, der,
foruden Gage, lønnedes med Sportler, utvivlsomt var det mest
lukrative.

Og nu et Par Ord om Negerslaveriet.

Jeg havde Lejlighed til at besøge flere Plantager paa
St. Croix, og gøre mig bekendt med Negerforholdene.

Den vigtigste Indskrænkning i den fri Ejendomsret over
Negrene bestod i, at de ikke maatte sælges fra Plantagen, men
fulgte med denne, naar den skiftede Ejer. Hele Tyendet bestod
selvfølgelig af Negre, saa vel det kvindelige som det mandlige, og
blev, saa vidt jeg havde Lejlighed at erfare, behandlet godt og
havde altid et tilfredst Udseende.

De egentlige Arbejdsnegre boede i meget ordentlige Hytter
eller Smaahuse, der omgave Plantagen paa den Bygningens
Facade modsatte Side. De arbejdede i Marken, i Møllen og 1
Sukkerkogeriet under Opsyn af en hvid Forvalter, der, saa ledes
var den almindelige Mening, hverken overanstrængte dem eller
behandlede dem inhumant. Om Aftenen saa man dem, deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0482.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free