- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
474

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dette Forhold har dog en vis Indskrænkning. Den hvide
Mand kan komme i en kulørt Familje, om han ogsaa selv har
Familje; men ingen af den kulørte Familje kan komme i den
hvide Mands Familje, herimod sætter den hvidfødte Kreolerinde
en uovervindelig Modstand.

Der sagdes, at Scholten, der ved flere humane Bestemmelser
havde virket meget til Negrenes Fordel og bedre Retstilstand,
med megen Ihærdighed havde forsøgt at forandre dette Forhold,
men uden noget Resultat.

Den omtalte lille Begivenhed, som let kunde have kostet
mig og en Baads hele Besætning Livet, kan muligen have nogen
Interesse, hvorfor jeg skal omtale den her.

Christianssteds Havn er omgiven eller dannes af et
Koralrev, og har to, stærkt bugtede Indløb, hvorfor Skibe af en vis
Længde ikke kunne passere disse, og Korvetten var derfor
udelukket. Kommunikationen med Byen raaatte derfor ske med
Fartøj, og Korvetten holdt krydsende i Farvandet udenfor.

Da vi en Dag skulde have en Kommando Soldater om Bord
fra Christianssted, fik jeg Landlov, men skulde gaa om Bord igen
med det samme Fartøj, der bragte Soldaterne om Bord. Da jeg
efter endt Landlov kom ned til Fartøjet, saa jeg, at dette var
overfyldt og flere af Soldaterne (de vestindiske Soldater, der den
Gang bleve hvervede, havde ikke det bedste Ry) vare fulde. Vi
hejsede Sejlene, og i det smule Vand inde i Havnen, gik al Ting
godt. Da vi vare komne udenfor Revene, hvorpaa stod en stærk
Brænding, traf vi en høj Sø og en stiv Bramsejlskuling. Vi vare
vel omtrent komne en Kabellængde fra Revene, da
Kvartermesteren paa en Gang udbrød, Roret er hugget ud! og paa
samme Tid fik vi bakkede Sejl og Fartøjet drev ind imod
Revene, hvor det naturligvis øjeblikkelig vilde blive splintret.
Soldaterne satte sig op paa Rejlingen, den ene Sø kom ind i
Baaden efter den anden; der blev givet Ordre til at lægge Aarerne
ud, men det var øjensynligt, at førend dette kunde ske, og man
kunde have faaet Styr og Fart paa Baaden, vare vi forlængst paa
Revet, som vi nu kun vare et Par Favne fra. Ved et ubegribeligt
Held havde Kvartermesteren, der stadigt masede med Roret, nu
faaet dette hugget (enhver der véd, paa hvilken Maade Roret
artikulerer med Fartøjet, vil vide, hvad det vil sige at faa det
hugget under slige Omstændigheder); vi fik da atter Styr paa
Fartøjet, fik vendt og styrede ud mod Korvetten, som vi netop

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0484.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free