Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Professor A. G. Drachmann: En gammel Skibslæges Erindringer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Officererne, hvoriblandt var den tidligere Næstkommanderende
i Korvetten, og havde det i alle Henseender godt.
Der forefaldt paa denne første Del af Rejsen heller ikke
noget, der er videre Omtale værd, naar jeg undtager, hvad der
angik Prinsen og hans Forhold om Bord.
Han var underlagt Chefens Kommando, saa længe han var
om Bord, og Chefen præsiderede ved Bordet i Kahytten, som
overalt, hvor der kunde være Tale om Rang eller Subordination.
Prinsen færdedes meget paa Dækket, og omgikkes de ældre
Officerer, undertiden ogsaa de yngre, som Kammerat. Det var
dog især efter Middagsbordet og paa Førstevagten, at
Konversationen mellem ham og Officererne var livlig. Den drejede sig for
hans Vedkommende mest om Fortællinger af hvad han havde
oplevet paa sine Rejser og Jagter, og vare i den Grad overdrevne
og usandsynlige, at de vare at tage og føle paa som usande,
hvilket Tilhørerne ikke sjældent gave tilkende saa vel ved Miner
som undertiden ved Udraabet: Naa, den var god, D. k. H.! Blev
han sat i Forlegenhed, henvendte han sig i Reglen til sin Kavaler,
Løjtnant Irminger, der havde fulgt ham paa hans Rejser og været
hans stadige Ledsager, med Udraabet: Det véd da De, Irminger!
I., der foruden at være en sanddru og ridderlig Karakter, tillige
var Hofmand, svarede da altid: Jeg véd, at D. k. H. tidligere har
fortalt det paa samme Maade, og gjorde derefter i Almindelighed
en kort Vending, og gik et Par Gange op og ned ad Dækket.
Ikke sjældent, efter at Prinsen havde endt sin Historie, tog
Fjærde-kommanderende, Kapitajn Kjerulf, der havde færdedes meget i de
ostindiske og kinesiske Farvande, til Orde, og sagde: Nu skal jeg
fortælle D. k. H., hvad jeg en Gang har oplevet, og gav saa en
Røverhistorie til Bedste, ved hvis Slutning der altid udbrød en
Skoggerlatter, som Prinsen gærne endte med Udraabet: Det er
s’gu Løgn, Kjerulf! der blev imødegaaet med det Spørgsmaal:
Hvor er Proviantskriveren ? Han véd det er sandt, da han var med.
For at kunne have nogen Forestilling om, af hvad
Beskaffenhed disse Kjerulfske Historier var, skal jeg anføre et Eksempel.
En Gang, fortalte han, laa jeg til Ankers ved Guinea-Kysten, og
blandt de Negre, der kom om Bord med Varer til Skibet, bemærkede
jeg, at flere havde en Gevækst (Svulst), større eller mindre, enkelte
saa store som en Mersefaldsblok, paa det tykkeste Sted af den ene
eller anden Skulder, og af et højst besynderligt Udseende. Ved at
se nærmere paa disse Tingester, bemærkede jeg, at de vare lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
