- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
484

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. A. Fridericia: En Godsejerministers Indlæg mod de store Landboreformer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Med Landbruget har det den samme Beskaffenhed som
med alle andre Videnskaber. At udbringe den største Fordel af
en Jordstrækning med den mindste Bekostning, dette er ikke alene
Grunden til enhvers Velstand, men til hele Statens Velgaaende.
De forskellige Jordarter, de forskellige Himmelegne gør Midlerne
til at udføre dette forskellige, til Dels ogsaa de forskellige Ævner.
Jeg siger til Dels, ti det kommer sandelig ikke saa meget an paa,
om en Mand har stor Ævne, som paa hans Indsigter. Teori er
nødvendig, men det er ikke den Teori, som samles af fremmede
Skrifter, deres Oversættelser eller Udtog, gjorte af dem, som ikke
er fornuftige og tillige erfarne Landbrugere, ti disse alene kan
dømme derom, og hvem var vel saa daarlig, at ville sætte sin
Velfærd i Vove efter ukyndige Raad!

Lad nogle, som har Ævne, gøre Prøver, lad dem følge
Spekulationshypoteser, lad dem henrives af deres teoretiske
Formodninger, det er tjænligt for Staten, Udfaldet bliver kendeligt
for alle, deres Hovmarker og Bøndergods viser, om paa den Maade,
som dér indføres, Staten trækker større Fordele af Jordbunden,
end hvor de almindelig indførte gaar sin jævne Gang. Men hvor
farligt, hvor ødelæggende var det ikke for Staten, naar det skete
almindeligere, da Udfaldet er uvist. Og sandelig, hvorledes skulde
det ikke være uvist, naar en Mand, som har tvende Gods, ikke
kan bestyre dem fordelagtigen for sig og altsaa for Staten paa
samme Maade. Jeg siger for sig og Staten. Ti Statens Velstand
er aleneste en Følge af manges Vel og det almindeliges Formue,
som vindes af Jorden.

Vi har Prøver af Indretninger, som er lykkedes. Den
holstenske Indretning af Hovmarker blev begyndt ved Bregentved,
den gjorde alle opmærksom, den blev undersøgt af forstandige
Landmænd, det blev befundet, at Hovmarkerne gav mere og bedre
Kom, at Mejerierne indbragte mere Smør og Ost, at Bøndernes
Hoveri formindskedes ved mindre Pløjning, ved Brakning og Harving,
som blev bestridt med Herregaardens Heste. Mange prøvede og
mange indførte den hos sig, og den bliver, endskøndt det nu
dermed standser, upaatvivielig almindelig, naar de Rygter, som nu
udstrøs, standses, og Proprietæren igen bliver rolig for sin
Ejendom. Der var alt begyndt med at gøre en Forandring af samme
Beskaffenhed med Bønderjorder, men saa længe Jordegodsejerne
ikke beroliges imod de Rygter, at hans Bønder skal ham fratages,
Forbindelsen imellem ham og dem ophæves, forandres og ind-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0494.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free