Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Dr. phil. J. A. Fridericia: En Godsejerministers Indlæg mod de store Landboreformer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i en eller anden af Statens Dele. Ja endogsaa det, som forødes,
bliver bragt i Hænder, som anvender det til Nytte, men Bonden
maa gøre Hoveri. Det er saa sandt et Princip, at ingen Ejer,
med mindre han er daarekistegal, fornærmer den Bonde, som
han skal have Hoveri af, og som han skal betale for Skatterne
og skal miste Landgilden, at det ikke kan være uden faa
Eksempler, og hvor urimeligt er det ikke at drage deraf en Følge for
det hele.
Det andet sande Princip lige saa uryggeligt, at Statens
Rigdom ej kan finde Sted uden ved Arbejde. I den Henseende
kan Proprietærer med største Billighed og største Ret anses som
Statens Embedsmænd til at paase, at enhver Bonde i Landet
gør, hvad han formaar til med sit Arbejde og sin Flid at
fremtvinge Jordens Frugt, som er Statens Rigdom. At Bonden
derhos ikke skulde lades Tid til at forarbejde sin egen Jord, er nu
lige saa urimelig Supposition, som om man vilde tro, at en
Proprietær hellere vilde betale Skatter for fiam med Penge og Kom,
laane ham Sæde- og Fødekorn, end lade ham selv sælge og
erhverve Penge og avle Sæden. Lige saa ugrundet er det, at en
Bonde, fordi han skal yde i Tiende den 10de Kjærve, ikke skulde
ville avle de 9. Og da Tienden, ved hvilken Bonden oftest søger
ulovlig Fordel, tages lige saa vel af fremmede Godsers Bønder som
af egne, saa kan han ikke lettelig fornærmes.
En Mængde smaa Prokuratorer sætter enhver Jordegodsejer
i Frygt for virkelige Fornærmelser imod Bonden. Staten behøver
sandelig disse Proprietærer til at paadrive Bondens Arbejde.
Selvejerne er et Bevis derpaa, ti det er almindelig bekendt,
at Selvejernes Jord er i Almindelighed den, som er slettest dyrket
desuden er der den Skade ved Selvejere, at Manden ikke
sæd-vanligen selv tager Del i de besværlige iblandt Bondearbejder;
der tabes da altid en Del Arbejde for Staten, og hvem skal
arbejde i Staten, naar Bonden ikke skal, eller kan Staten beriges
derved, at der er nogle tusende Selvejere, som saa at sige arbejde
ikkun med den ene Haand. Med Arvefæstere har det næsten
samme Beskaffenhed, naar de lykkes, som ikke er almindeligt.
Det Bernstorffske Godses Økonomi er ikke passelig for
Landet, de henter Gødning i Byen, de sælger Mælk og Smør, de
opkøber Halm og Hø, de sælger deres Kom til høje Priser, naar
fraliggende Bønder ikke kan komme til Torv, de sælger en
Høne, naar den er dyr, et Lam, naar det er kostbart; tilforn,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
