Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Idealet lever og udformes i Digtningens Verden, men da
Ideerne ere den enkelte Personligheds Afkom, maaske stærke nok
til at beherske hele > Tider og Folk med deres Tryllerit, men dog
aldrig alméngyldige og uforanderlige som de videnskabelige
Sandheder; da deres indre Sandhed ligger i Gemyttets harmoniske
Tilfredsstillelse, ere de bevægelige og maa stadig fornyes. Dette
skér ikke altid: Idealerne mumificeres. Literaturens Gang viser
os det, at en Idealisme kan overleve sig selv ved at blive
tom og formel; Idealerne afbleges hos Epigonerne, og hvad
Epigonerne ikke kunne besørge, og de ere ikke uefne i denne
Henseende, det besørger Vanen. De Formelementer, som de originale
Forfattere fandt til at udtrykke et livskraftigt, sindsbevægende
Indhold, blive konventionelle og døde, eller selve de oprindelige
Aander arbejde sig, som Schiller og Goethe, efterhaanden ind i
det blot form-skønne. Idealismen bliver saaledes en Vedtægt
eller en blot skøn Form; Spiritualismen bliver til en Frase, og en
Romantik, der ogsaa paa sin Vej har søgt at forny og oplive
Idealerne, løber vild i sin Stræben efter den blaa Blomst, bliver
saa tynd og marvløs og smægtende i Maaneskinnet, at den ender
med en erotisk Helt (som i Ingemanns Blanca), om hvem man med
Rette kunde mene, at han passende kunde faa en Plads i Petersens
Jomfrukloster. Fantasien bliver abstrakt ved at løsne sig fra
Livet, Realiteten, Naturen, den levende Model, og bliver til en
at tabe Virkeligheden og dens Udviklingslinjer af Syne, og bygger paa
en reel Psykologi, der lige saa vel kan optage de ideale Faktorer i
Livet som de reale og tilstræber Virkelighedens Het for dem begge.
Romantiken derimod bryder sig Pokker om disse Udviklingslinjer, i
tomt Fantasteri hengiver den sig til Indbildningskraftens Luner og
Vil-kaarlighed og svæver ovenover og udenom Virkeligheden. Den
fremtræder som en énsidig Retning mod det aandigtskønne (mystiske,
symbolske) eller hen imod det karakteristisk-skønne med en stærk Tilsætning
af det vidunderlige, dunkle, fantastiske, underfulde, taagede,
stemningsfulde under en udstrakt Brug af de formelle Følelser i Kunsten: det
forunderlige, længselsfulde, spændende. Modsætningen betyder da mere
en Modsætning i Metode, der saa paa den anden Side ogsaa kan præges
af Livssynet. Indenfor den realistiske Fremgangsmaade kan der saaledes
skelnes mellem en mere realistisk Retning, hvis Livssyn forholder sig
mere skeptisk til det ideale Lysrum i den menneskelige Hjærne, og en
mere idealistisk, der ogsaa med Virkelighedens fulde Glæde fordyber
sig i dette. Den sidste Retning kan dog bedre betegnes som
Ideal-Realisme.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
