Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Endnu mærkeligere, ja utrolig er Misforstaaelsen af
Eksperimentets Metode. Ren Iagttagelse bestaar i at observere, hvad
der gaar for sig i Naturen uden vor Slutning eller Indgriben.
Naar vi der imod ved vor Muskelkraft forandre Naturens
almindelige Løb og saaledes frembringe usædvanlige Kombinationer
og Betingelser for Fænomenets Optræden, eksperimentere vi. Vi
stille da Spørgsmaal til Naturen, og det er Forskerens Storhed at
stille disse saaledes, at Naturen giver betydningsfulde Svar. Vi stille
Tingene sammen paa en saadan Maade, at vi kunne iagttage, hvad
Virkningen bliver under visse Omstændigheder, Eksperimentet er
en Iagttagelse plus noget mere, nemlig en Ændring, Isolering
og Regulering af de Ting, vi ville iagttage. Betingelsen for et
frugtbringende Eksperiment er, at vi kunne isolere de enkelte
Faktorer og se, hvilken enkelt Følge der svarer til et bestemt
enkelt foregaaende, og saa vidt muligt kvantitativt maale dem.
Kemikeren tager saaledes bestemte Vægtdele af to enkelte Stoffer
og bringer dem sammen under denne maalelige Varme, dette
Tryk, denne elektriske Strøm og sér, hvad Følgen bliver. Denne
Metode skal nu ogsaa være Romanforfatterens. »Vi bør operere
paa Karaktererne, Lidenskaberne, de menneskelige og sociale
Kendsgerninger, som Kemikeren og Fysikeren opererer paa de
døde Legemer og Fysiologen paa de levende.« (S. 16). Men ingen
af de Fremgansmaader, der giver et virkeligt Eksperiment, er
mulig overfor Mennesket (stadig at holde et Menneske i drukken
Tilstand er et fysiologisk Eksperiment med psykologiske Følger,
men ikke et psykologisk). Jeg kan ikke opløse Mennesket som
et sammensat Stof, og jeg kan ikke bringe Følelser og
Sindsbevægelser under kvantitativt maalelige Forhold. I Stedet for
dette, bestaar det Zolaske Eksperiment i, at han tænker sig
en Person (d: noget uendeligt sammensat) i visse Forhold til
andre Personer eller i en bestemt Situation eller bestemte
Omgivelser, lutter overordentlig sammensatte Ting, og saa tænker
sig, hvad Følgen maa blive. »Nu vel! Idet vi vende tilbage til
Romanen se vi ligeledes, at Romanforfatteren er skabt af en
Iagttager og en Eksperimentator. Iagttageren i ham giver
Kendsgerningerne saaledes, som han har iagttaget dem, fastsætter
Udgangspunktet, og bestemmer den solide Jordbund, paa hvilken
Personerne skulle vandre og Fænomenerne udfolde sig. Senere
viser Eksperimentatoren sig og foretager Eksperimentet, det vil
sige: lader Personerne bevæge sig i en ejendommelig Historie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
