Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for at paavise, at Kendsgerningernes Følge vil være en saadan
som de undersøgte Fænomeners Determinisme kræver. Det er
næsten altid her et Eksperiment »for at sé«, som Claude Bernard
kalder det.« (S. 7). Enhver anden vil kalde dette Gisninger,
der gaar forud for det Eksperiment, der her faktisk ikke kan
gøres. Og den tænkte Udførelse faar hele sin Værdi, ikke fra
Eksperimentet, men ved at være overensstemmende med
Kendsgerninger, som Forfatteren ved Iagttagelse har afluret Livet. Og
dog kan der, som vi senere ville sé, gives en Slags Eksperiment
i psykologisk Henseende, men det er af en hel anden Art end Zolas,
— Det behøver endelig kun at antydes, at Naturvidenskaben ser
paa Mekanismen med andre Øjne end Zola. At føre alt tilbage
til mekaniske og kvantitativt maalelige Aarsager er for den det
videnskabelige Ideal, som er saare langt fra Gennemførelse; men
selv i saa Fald vilde Naturvidenskaben være rede til at erkende
Erkendelsens Grænser (i Atomet, i Fornemmelsen, i Kraften o. s. v.)
og ikke hylde den naive og massive Positivisme, der drister sig
til at sætte Fænomenet som alt.
Zola misforstaar ogsaa Kunsten. Han glemmer i sin Teori,
men ikke i sin Praksis, at den blotte Gengivelse af Virkeligheden,
af Noter, af Politiprotokoller o. s. v. aldrig vilde være Kunst
(sammenlign den kriminalistiske Underholdningsliteratur) og mindst
af alt stor Kunst, hvad Naturalismen dog er; han glemmer, at
Kunsten altid maa idealisere, d: lutre, udrense, forstærke,
kombinere, og at den kunstneriske Subjektivitet aldrig kan udelukkes,
men maa vise sig i Valget af Æmne, i Typiseringen og i den
Totalstemning, der er Udtryk for det kunstneriske Temperament
og Livssyn. Han har jo selv bestemt et Kunstværk som et
Stykke af Tilværelsen, sét gennem et Temperament. Men dette
Temperament, dette Livssyn er ikke en Farvepotte, men en
psykologisk Aktualitet, der giver sig tilkende i Brydningen mellem
Subjektet og Objektet, og ikke blot faar Indflydelse paa Formen,
men ogsaa paa Indholdet. Og Zola misforstaar her tillige sig
selv, idet han, som Brandes ogsaa har vist1) idealiserer, forstærker
og symboliserer næsten omkap med Romantiken.
Et Hovedpunkt er Zolas Misforstaaelse af det kunstneriske
Geni. Den levende Model er Kunstens reale Sjæl, og det er for-
’) Virkeligheden og Temperamentet hos Zola.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
