Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Denne Ejendommelighed ved den kunstnerisk - formende
Fantasi ‘) bekræftes ved Digterens Selvvidnesbyrd. Balsac talte om
Personerne i sin menneskelige Komedie som om de levede og han
dadlede, roste og analyserede deres Handlinger som om de hørte
til det gode Selskab. Han opdagede i sig selv Ævnen til som
Derwischen i Tusend og én Nat at antage de Personers Legeme
og Sjæl, som han vilde fremstille og sammenligner denne Ævne
med den vaagne Drøm og Hallucinationen. Turgenjevv fortalte sine
Venner, at han levede sig saaledes ind i sine Karakterers Roller,
at han en Tid lang tænkte, talte og gik som de. Goethe
udtaler, at naar han har talt med et Menneske et Kvartér, vil han
lade ham tale to Timer, og han levede og græd sammen med
sine Helte og Heltinder. Saaledes ogsaa Oehlenschlåger. Flaubert
siger: »Da jeg beskrev Emma Bovarys Giftdød, havde jeg i den
<3rad Giftsmagen i Munden, at jeg i to Dage i Træk maatte kaste
al min Middagsmad opc. Den sande Digter lever sig saaledes ind
i sin Karaktér, at han samtidig er Karakteren og fremstiller den,
her sjælden er tilstrækkelig, at jeg for ret at give Repliken ved ideel
Nærværelse maa gaa ind i Karakteren og dens vekslende Følelser, vil
man forstaa, hvilke uhyre Fordringer, den dramatiske Digtning stiller til
Digterens Indbildningskraft og Følelsesbøjelighed. En enkelt
Sindsbevægelse skildres langt lettere end en Karakter (Lyriken). Er Forholdet nu
dette, at Sindsbevægelsen skal rette sig efter Karakteren og Følelserne
efter Sindsbevægelsen, og skulle disse efterhaanden veksle og veksle ftnt
efter de vekslende Forhold som i den dramatiske Samtale, er Opgaven
overordentlig vanskelig. At skrive en saadan Samtale er stor Kunst.
Jeg kan kun vise natursandt og korrekt, hvad jeg føler, og hvilke
Fordringer stilles der ikke her til Følelsens Bøjelighed, naar man tænker
sig, at Digteren skal give os en Samtale mellem en Mand og en Kvinde,
en Samtale, som er Natur, og nu ikke blot hvert Øjeblik skal skifte
Karakter og Sindsbevægelse men paa dette Grundlag hvert Øjeblik skifte
Følelse. Det er derfor intet Under, at man hvert Øjeblik træffer Be-’
skrivelser, som Tilskuerne kunne gøre dem, i Stedet for sand
Følelsesudtryk. Den beskrivende Manér at udtrykke Følelser paa er ikke
saa vanskelig, men Skuespilleren er uheldigt stillet overfor den; li
Digteren gaar da udenfor eller ved Siden af Følelsen, men Skuespilleren
skal være i den. I de bedste Tilfælde vil den almindelige Digter give
et sandt, Naturen afluret Udtryk for Sindsbevægelsens og Følelsens
Skiften paa Sindsbevægelsens Grundlag, men ogsaa at lade Karakteren
være Grundtonen er kun den store Digters Kunst. Her er Shakespeare
Mesteren.
*) Om denne sé min nylig udkomne „Æstetik i Omrids*. Med særligt
Hensyn til moderne Æstetik. Gyldendal. 1888. S. 269 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
