Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
for Poesi. Her er stor Kunst, her er liden eller ingen Poesi, og
denne Kunsts største Stolthed er at den >kan«, at den kan magte
det hæslige. Det er Kunstens Opgave at være det skønnes, det
ophøjedes, det livsværdifuldes Tolk i Livet, men netop Kunsten,
særlig Ordets Kunst, gør jo i rigt Maal Brug af det hæslige og
naar ved Kombination af det skønne, det ophøjede og det
hæslige en interesserende og betagende Formfylde, som den ellers
næppe kunde naa, og den moderne Roman svælger i det hæslige.
Man kunde nu tænke sig, at dette Valg skete af Mangel
paa Ævne til at se det skønne (men saa er jeg ikke Digter) eller
af Mangel paa Ævne til at fremstille det. Det var jo tænkeligt,
at det var vanskeligere at fremstille det skønne end den simple
Virkelighed med dens Blanding af det skønne, det neutrale og det
hæslige. Der er noget i dette: Idealiseringens Kunst forudsætter
en Seer, en Magter, en Skaber. I sin Fortale til Brødrene
Zem-ganno udtaler Edmund Goncourt jo, at han navnlig har skildret
hæslige og lave Naturer, fordi deres indre Bevægelser er lettere
at forstaa, medens han i Grunden helst vilde være en realistisk
Skildrer af det, »som er ophøjet, ser smukt ud og lugter godt«,
da det er langt vanskeligere at lægge et indtrængende og dog
ikke konventionelt eller fantastisk Studium af det skønne for
Dagen end at beskrive det, som er lavt og frastødende. Det er
veltalt. Fremstillingen af det skønne bestaar jo ikke blot i det
negative at undgaa det grimme, stødende, usædelige, vise et nobelt
Sindelag eller en gammel Jomfrus Pryditet, følge et vist
konventionelt Spor eller lave virkelighedsløse Fantasier. At være Idealist
paa denne Bov er en lige saa let som flad og vandet Kunst; og
det turde da være en vanskeligere og større Kunst at være en
realistisk Skildrer af det hæslige. At fremstille ideale Typer og
Mønstre er derimod en positiv Skabelse, der kræver en Hjærtets,
Tankens og Aandens Heros, saa meget mere som Virkeligheden
her byder mindre Materiale. (Dantes Helvede staar langt over
hans Himmerige). Der ligger en Del i Goncourts Ord. Og dog
maa Sammenhængen være en anden. Selv set bort fra, at ogsaa
Naturalisterne ere virkelige Digtere, vide vi jo, at ogsaa store
Digtere og virkelige Skønhedsskabere med Forkærlighed have dvælet
ved det hæslige. Heine anfører Goethe som et Eksempel. »De
ægyptiske Troldmænd kunde vel eftergøre Moses mange
Kunststykker f. Eks. Slanger, Blod, ja selv Frøer; men da han
fremtryllede tilsyneladende langt lettere Ting, nemlig »Ungeziefer«, da
Tilskueren. 1888. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
