Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grund maa han ogsaa tage det hæslige med. Men han skal ikke
være et koldt Livets Spejl, indifferent for det skønne som for det
hæslige, en blot Kunstner. Han skal have Tendens: at aabenbare
det skønne, det livsværdifulde. Han skal ikke blot kunne, men
kunne det skønne. Han skal vel ikke endeligt moralisere, men
besjælet af det livsværdifulde, der sætter hans Sjæl i Brand og
avler Motivet, eticere. Kunstens sande Kildespring er den
Kærlighed til Livet, der lærer ham at sé Værdiernes Verden i
Formernes Verden, og kun det skønne, det ophøjede, det
livsværdifuldt karakteristiske kan vække den sande Kærlighed, og derfor er
kun den Kunst, for hvilken Fremstillingen af det livsværdifulde er
det endelige Maal den store og blivende Kunst, selv om man kan
indrømme, at hvad Kærligheden gør bedst, kan den kunstneriske
Interesse ogsaa delvis gøre, og at ogsaa Indignationen gør
fortræffelige Vers.
Jeg ser Naturalismen som et Gennemgangspunkt, der har
den Fortjæneste energisk at fylde Poesien med Realismens Aand
og forny den ved en større Brug af sanselige Farver, men som
vil opløses og efter Haanden vige Pladsen for en ideal-beaandet
Realisme. Den vil opløses ved, at dens Støtter undergraves.
Positivismen som en videnskabelig Metode tillader lige saa vel en
idealistisk Verdensanskuelse som en sensualistisk eller materialistisk.
Naturforskeren kender og vurderer lige saa vel den relativt
fuldkomne Type som den ufuldkomne og naar den ved sin
Betragtning af selve Linjerne i Organismens normale Udvikling, og
saa-ledes vil det ogsaa gaa med den sjælelige Realist. Idet han
betragter Menneskelivets Trinrække af godt og slet, fuldkomment og
ufuldkomment, normalt og unormalt, vil han forstaa, hvad Livet
selv stiler hen imod, og sé, at Livet ikke savner Kriterier for,
hvad der er sundt og sygt, godt og ondt, han vil sé det af selve
Livets Udviklingslinjer, og der vil være anvist ham en Vej for
Idealiseringen, der kan løfte, fordi den er sand. Af
Udviklingstankens Aarhundrede vil han lære den Tro, at det at idealisere
ikke er at lyve. Hovedhjælpen maa imidlertid komme fra større
Sundhed i Livet, fra Gymnastik, Disciplin, Natur og Tro (paa
Livets Værdier) der medfører, at vi se sundere paa Livet, nære
mindre Ringeagt for den menneskelige Natur og faa større Sans
for de virkelige Livsværdier, det humoristiske Blik for det
kærnefulde Indhold i den ubehjælpsomme, simple Form. Pessimismen
vil da forvandles til en modificeret Optimisme, der ligger det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
