Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Docent Cl. Wilkens: Moderne Naturalisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
menneskelige Sind langt nærmere, og hæves ved Humoren. Den
anden Hovedstøtte Pessimismen vil da falde og med den den énsidige
Fortryllelse af det hæslige, og Sansen vil atter aabne sig for det,
som er ophøjet, sér smukt ud og lugter godt.
Naturalismen vil end videre gaa til Grunde ved
Selvopløsning: ved dens Livsanskuelses indre Strid med Livet og efter
Forholdsloven ved selve Følelsens Afmattelse i sig selv, der netop
er stærkest ved en overdreven pirrende Kunst. Kun for en stakket
Tid vil det menneskelige Sind kunde føle sig tilfreds ved dette
kunstnerisk formede Dynd. Den vil opløses i Romantik: den
stadige Iagttagelse vil høre op og Epigonerne blive konventionelle.
Vi ville faa en blot løs Digtning med det hæslige til Indhold, en
negativ Romantik, der, medens den positive helst tror paa Engle,
kun tror paa Dyr, og medens hin overalt aner et mystisk
Himmerige kun aner et lige saa mystisk Helvede. Den vil
opløses ved selve Forgudelsen af Kraften i det hæslige, der bliver
til Symbolik, — Fantasien maa mere og mere til for at udfylde de
Huller, Teorien har, — og ende i Fantasteri. Den vil opløses i
Videnskab, eller i Kedsommelighed ved den omstændelige og
trættende Udmaling af det udvortes. Endelig vil den opløses ved
selve dens filistrøse Moral, der paa en Tid, hvis dybeste Trang
netop er nye levende Former for Samfundsliv og Idealer og derfor
har denne Lyst til at »sætte Problemer under Debatc, ikke viser
hen til nogen anden Udsigt end de nærværende Former. Med
Rette har Brandes gjort denne Anke gældende overfor
Naturalismen *).
Den naturalistiske Digtning vil ikke beherske Fremtiden.
Nu som før vil Poesien forstaa, at den, idet den giver os et realt
Billede af Livet, ogsaa har det Hverv at ane og tolke det nye
store og livsværdifulde, der gror op af dets Skød, at den ogsaa
skal give os Mønstre, de nye ægte menneskelige Typer. En ny
ideal-realistisk Digtning vil da i mandigere Tro paa Livets Værd,
med større Finfølelse for Livets ægte Goder og med
Udviklings-aarhundredets sande positivistiske Blik for de Udviklingslinjer,
ægte Menneskeliv peger hen paa, give os en ny Personlighedens
Digtning, en Kreds af ideale Kvinder og Mænd, der paa en Gang
ere Natur og Aand og hver i sin Livskreds, i det store som i det
smaa have udformet sig til Typer paa, hvad ægte Menneskeliv
’) Romantiken i Frankrig, 198—200, sml. 203.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
