- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
532

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Emil Hannover: Dansk Malerkunst paa den nordiske Udstilling 1888

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Form er dikteret af den dybeste Beundring, den største Højagtelse:
Ancher s Portræt af hans Hustru. Ingen adelsbaaren Frue kunde
have ønsket sig en, værdigere og ædlere Skildring, end den i dette
Billed, der er komponeret i det syttende Aarhundreds Stil. —
En anden Art af Apoteose finder man i Slott Møllers Portræt
af hans Hustru. Billedet, der er kendt fra Forårsudstillingen 1887,
er nu blevet omarbejdet og fremtræder i en ubetinget heldigere
Skikkelse. Alt, hvad der var af Grimace i Hovedet, er forsvundet
og erstattet med et Udtryk, der i mildere Form giver Billedet det
forherligende Præg, som dets Kunstner har tilstræbt. Des værre
har Farven i Hovedet ved Omarbejdelsen tabt noget af sin Kraft
eller dræbes i hvert Fald af den sorte Farve i den dejlig malede,
stort og plastisk opfattede Figur. — Mindre stilfuldt, men derfor
ikke mindre smukt i Opfattelsen og i bedste Forstand modernt i
Kompositionen er H. N. Hansens Portræt af hans Hustru. Det
er en Apoteose til den unge Frues lidt sfinxagtige Skønhed, —
ikke overdrevent godt malet, men heller ikke uden Charme i den
mørke Farveholdning. — Endelig har Haslund og Bache
udmærket sig paa samme Omraade; den sidstes Portræt er dog
meget mangelfuldt i Figurens Formning.

Men Udstillingens allerbedste Portræt er utvivlsomt P a u 1 s e n s
Profilbilled af en siddende ældre Herre. Det er skarpere og mere
gennemtrængende i Karakteristiken end samme Kunstners seneste
Portræter af to unge Mænd. Det er saa delikat malet, at det kan
maale sig med den Studie, Paulsen har gjort af en læsende Dame, —
og et bedre malet Billede findes ikke paa den hele Udstilling.

Sammenlignet med disse Arbejder bliver Jerndorffs
Portræter haarde og umaleriske, selv om de maaske rumme en
menneskelig betydeligere Opfattelse end Paulsens. Derimod vilde
Hammershøjs ovennævnte og ofte omtalte Portræt bevare sin
Hæder, hvis ikke Billedet tydelig nok gik sin Undergang hastig
i Møde. Farven er paa flere Steder i Ansigtet revnet, og paa
Kinden har gule Undermalinger arbejdet sig frem. Ved Synet heraf
skulde vore Kunstnere alle som én spørge sig selv, hvor mange
tekniske Synder de hver især har paa deres Samvittighed, hvor
mange uheldige Undermalinger de alle har foretaget og ved
fremtidige Arbejder erindre, at der skyldes Eftertiden et Ansvar,
og at Oljefarven ubarmhjærtigt vil blotte de Forsyndelser, der er
sket mod dens Natur.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0542.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free