Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Emil Hannover: Dansk Malerkunst paa den nordiske Udstilling 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det er kun lidet nyt, hvad Udstillingen byder paa
Landskabsmaleriets Omraade. Den gentager for os, at der er en beklagelig
Mangel paa lovende Landskabsmalere i den yngre Generation, og
— fraregnet Kyhn — er det uimodsigelig Figurmalere som
Jul. Paulsen og Viggo Johansen, der har ydet de seneste
Aars betydeligste Landskabskunst. Paulsen har udstillet et Par
af disse smaa Stemningsbilleder, i hvilke han er Mester, og hvis
fine melodiske Skønhed har saa gribende en Magt. Johansens
Billeder fra Tisvilde og hans Oktoberdag (omtalt i Tilskueren,
Jan. 1886) har en saa befriende og fornøjelig Ungdom i sig,
at de gør de fleste af de yngres Billeder rent til Skamme. Kun
Ole Pedersens Hedemark gør i saa Henseende en Undtagelse.
I denne Kone, der tilbringer Dagen ude hos sin Ko, er der givet
en af de mest indtrængende og en af de mest sympatiske Skildringer
af en Eksistens, som Udstillingen rummer.
Der kunde endnu være Grund til at tale om Niss’ og
Lochers smukke Mariner, om Kyhns des værre langt fra
fyldige Repræsentation, om Gotfr. Christensens Billeder og
om la Cours fine og formfuldendte Kunst, og baade I.Th. Jensen
og Wildenradt kunde have fortjænt al mulig Opmærksomhed.
Ogsaa kunde der have været Grund til endnu en Gang at gøre
det klart for Publikum, hvilken skarpsynet Menneskeiagttager vi
ejer i Helsted, og hvilke udmærkede Dyrmalere vi i Niels
Petersen Mols og i Philipsen besidde.
Men jeg maa indskrænke mig til rent i Almindelighed at
sige, at den danske Kunst paa den nordiske Udstilling har gjort
sit Land Ære. Den danske Kunst er visselig ikke overvældende
rig endnu. Den har først nylig sat Bo efter sin Rejse til Udlandet,
og selv i det bedst forsynede nye Hjem mangler der til en
Begyndelse altid ét og andet.
Men man mærker allerede nu, at der vil blive godt at være
i den danske Kunsts Hjem. Sundhed og Sandhed staar der over
dets Indgang; dansk Sprog og dansk Aand hersker i dets Indre;
tysk Schwung saa vel som fransk Chic tolereres ikke. Vi maa
være vore Kunstnere taknemmelige for dette Hjem, de har aabnet os,
og vi og de maå haabe, at den danske Fane med stedse større Ret
maa kunne hejses over dette Hjem.
Emil Hannover.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
