- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
543

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

han har jo ikke haft personlig med dem at gøre, og der er ikke
Varme i hans Spot. Kunslen i Fortællingen tager Skade af dette,
det historiske og »videnskabelige« faar Overhaand, man forstaar
ikke umiddelbart af Fortællingens Tone, at det virkelig har været
et følt Anliggende for Schandorph at skrive om disse gamle Sager
fra Versaille.

Betragter man saa Fortællingen, der slutter Bogen,
Natmandens Datter, faar man øjeblikkelig et Indtryk af, at hans Sind
helt anderledes er med i den Spot, han lader udgaa over disse to
gamle trufferede Herrer, der snakker ud af deres Mættelses
Overflod efter Ungkarlemiddagen paa Herregaarden. Og jeg nægter
da ikke, at jeg foretrækker denne lille Historie for den store
om Mademoiselle de Montpensier. Det forekommer mig, at
Schandorph har taget fejl af sit eget Forhold til denne Dame.
Han véd af faktiske Ting om hende formodentlig mere end nogen
anden Mand i Danmark, men der er et Spring fra at føle denne
Overlegenhed og saa at være kunstnerisk greben af
Nedgangsperioden i hendes Liv. Har han hende virkelig levende for sig?
Er hun ham saa nær som Fruen i Enkestand eller som Stine,
der bliver Gaardmandskone? Jeg synes det ikke.

Jeg maa imidlertid bekende, at min Smag for den
»videnskabelige« Digtning er overmaade ringe, naar Digteren da ikke
som J. P. Jacobsen eller Woldemar fuldstændig forlader sit
eget Standpunkt og udelukkende skriver ud fra den Tids
Forudsætninger, som han behandler. Men det gør Schandorph ikke,
og han har udtrykkelig gjort opmærksom paa, at det heller ikke
er Meningen med hans Fortælling. Han har ikke villet opgive
de Fordele, der kan være forbunden med at være den man er,
og ud fra dette Stade fortælle, hvad man véd. Straks paa første
Side lader han et diskret lille »daværende« smutte ind i
Beretningen, og dette gentager sig nu og da. Et Sted fremhæver han
endog med en vis Omstændelighed, at et Kloster, hvori Marie
Thérése forrettede sin Andagt, nu er omdannet til Artillerikaserne.
Det er altsaa netop den tilbageskuende Fortællemaade, der skal
give Billederne og fremkalde Stemningen; men den virker ikke
efter sin Hensigt paa mig, naar den foruden at være Historie
tillige skal være Digtning. Jeg er derfor ude af Stand til for
Alvor at dømme om, hvorvidt Schandorph i større eller mindre
Grad naar sit Maal, og disse Bemærkninger er kun fremkomne
for at begrunde min Mangel paa levende Interesse for det betyde-

37*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0553.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free