Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Forestillinger end netop dem om Kys og Kærtegn med den Ting
at elske, kan efter et halvt Aars Forløb ikke holde Margrethes
hede Tomhed ud. Han forlader hende. Og dermed synes
Margrethes Liv at have modtaget et af de Knæk, som aldrig
forvindes. Fortællingen ender med, at hun i en Slags
Sløvheds-tilstand gives hen som Hustru til Halvmanden, Dr. Møller, der
under Begivenheden med den unge Kunstner, Otto Krog, var paa
Rejse i Grønland.
Det er den Sejer, Fru Juel-Hansen har vundet, at hun
uden at forfalske Sagen for et Grams Vægt har formaaet at
gengive Arten af Forholdet mellem Krog og Margrethe. De fleste
baade kvindelige og mandlige Forfattere vilde have set det
under Belysning af »Skylde hos den, der, uden at der fandtes
Spor af Brøde paa Modpartens Side, opløste Forbindelsen. Og
det vilde i dette Tilfælde have ligget saa meget nærmere, som
hele Fortællingen er skreven ud fra en kraftig Medfølelse med
Margrethe, og som oftest endog med hendes Forestillingskreds
som Grundlag for al vor Viden.
Fru Juel-Hansen har her ikke alene vist sig som den
modige og ærlige Forfatterinde men som den virkelig overlegne
paa Opfattelsens og Tankens Omraade. Uheldigvis er Løsningen
af Opgaven i kunstnerisk Henseende paa dette Hovedsted i Bogen
ikke saa vellykket. Otto Krog er kun Skyggen af den Figur,
han skulde være, og med Undtagelse af Indledningen og
Afslutningen af Kærlighedsæventyret er der ved dette intet levende
Sted at huske tilbage paa. Alt hviler i et veltalende Referats lune
Dæmring. Dette staar imidlertid i Forbindelse med, at
Fortællingen de allerfleste Steder er bygget op som Referat paa Referat
og vil kun særlig kunne fremhæves som en Fejl paa dette Sted,
fordi al den i Bogen indesluttede Længsel ligesom har ligget og
ventet paa endelig her at faa Ret i to klare Skikkelser, som ingen
nogensinde skulde kunne tage fejl af.
Det turde kunstnerisk set være Fortællingens svage Side,
at den i saa høj Grad, som Tilfældet er, holder sig til Referatets
Form. Bogen gør ved første Gennemlæsning langt fra det kraftige
Indtryk, som den burde, og som den ved nøjere Bekendtskab
upaatvivielig ogsaa vil gøre paa de allerfleste, og det hidrører
netop fra denne middelbare Meddelelsesmaade. Dels er denne
ikke saa sikkert gennemført, som den skulde være —
Forfatterinden skifter paa tre fire Steder uforvarende Standpunkt —, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
