Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - A. O. E. Skram: Literaturoversigt. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vel var gaaet tabt, men ogsaa i sin nuværende Form er store
Stykker af Bogen ypperlig Kunst. I saa Henseende maa
Kapitlerne III og IV fremhæves med Karnevalsstemningerne og
Dønningerne efter Festen, og andet Afsnits Slutning, da Margrethe
med ét opdager, at hendes Forlovede, den i egen Indbildning saa
fortræffelige Dr. Møller, rent ud sagt er en kedsommelig Herre.
Iagttagelse og Gengivelse er paa disse Steder lige fortrinlig.
Fru Juel-Hansen er mere moderne i sine Forestillinger end
i sin Form, og der er ved denne en vis Gaaen paa, som ikke er
fornem. Det er forstaaeligt, om hun fjærner en Del Mennesker
fra sig. Der klæber stødvis ligesom Jasminduft ved hendes
Forfatterskab: en Ubetydelighed til, og Vellugten bliver ram. Men
om hendes Stilling som den betydeligste danske Forfatterinde i
Øjeblikket kan der efter Udgivelsen af En ung Dames Historie
ikke mere strides.
Man skulde hvad kunstnerisk Fremgangsmaade angaar
vanskelig kunne finde en mere tydelig Modsætning til En ung
Dames Historie end Christian Kroghs En Duel. Man gaar
ved Overgangen fra hin til denne som fra noget blødt til noget
haardt, som fra Inderlighed til Kulde, men unægtelig ogsaa som
fra alvorlige Hensigter til Spøg.
Krohgs Bog er »gjort« fra Ende til anden, og Optrinene er
pirkende fulde af Enkeltheder. Det giver navnlig i Begyndelsen
Fortællingen et slaaende Liv — saadan noget som den norske
Søndagformiddags Frokost i Berlin virker fuldstændig illuderende
paa Syn og Smag og Hørelse —, og ikke noget Sted slipper
Stilen sit Tag i Personerne. Men der viser sig mod Slutningen
betænkelig store tomme Steder om Figurerne.
En Duel fortæller en Løgns Historie: hvorledes den bliver
til, gror, sætter sig fast og vinder Herredømme i en syttenaarig
norsk Musikers Hjærne. Han begynder med at finde paa og
blære sig af, at han skal duellere, og han ender med at leve paa
denne Indbildning som paa en fuldbragt Kendsgerning. Det er
overordentlig underholdende gjort. Mennesket vinder en Forlovelse
ved sin Historie og udvikler sig virkelig fra noget af en Lømmel
til en Slags Mand under det Sjæls- og Hjærnearbejde, som Løgnen
fremkalder. Han har ikke alene sine Stemninger at gennemleve
men ogsaa det Held at varetage, som han er kommen i, og
særlig denne sidste Anspændelse strammer hans Nerver til næsten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
