- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
553

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frk. J. Krebs: En Replik

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Replik.

I Majhæftet af .Tilskueren4 svarer Fru Norrie mig paa nogle Udtalelser
angaaende hendes og Dr. Norrie’s Opfattelse af Sygeplejen, som jeg var
fremkommen med i samme Tidsskrifts Aprilhæfte. Herpaa tillader jeg mig at give
følgende Gensvar.

Angaaende min Indsigelse imod, at vi Kvinder skulle have en
Borgerpligt i Lighed med Mandens Værnepligt, uden at have sammes
Borgerrettigheder, mener Fru Norrie, at Mændene kunne tøve med at give os nye
Rettigheder, fordi de ikke samtidig kunne give os nye Pligter. Da jeg nu imidlertid
ikke har mærket noget til, at politiske Rettigheder ere os nærforestaaende,
mener jeg, at det er bedst at vente med at overtage Pligterne af omtalte Art,
indtil vi i det mindste have Udsigt til Rettighederne; vi kunne ellers let blive
narrede, om vi overtog hine, inden vi have disse, og jeg gentager at saa længe
vi paa Grund af vort Køn ere udelukkede fra politisk Valgret og Valgbarhed,
saa længe skulle vi ingen Værnepligt have; det er simpel Retfærdighed. —
— Fruen føjer end videre til, at Mændene jo kunne mene, al vi Kvinder ogsaa
skulle betale for at bo i et civiliseret Land; at de ikke alene er af den
Mening, men oven i Købet have givet denne Mening tydelig tilkende, idet de
lade os betale Skat i samme Forhold som Mændene, undrer det mig at Fru
Norrie, er uvidende om; og intet beviser bedre end det, hvor længe Kvinder
kunne vente paa ved Pligter at opnaa Rettigheder. Ti med Skatteyden i
Lighed med Mændene, burde der, som mange Gange paavist, følge kommunal
Valgret og Valgbarhed. Dette Misforhold mellem Pligter og Rettigheder kan
advare Kvinder imod at paatage sig Samfundspligter, i den Tro, at disses
Overtagelse vil gøre Mændene villige til at anerkende deres Ligeberettigelse
med sig. For at opnaa denne er det saa, at Fru Norrie raader os til at gøre
os .nyttige* (jeg finder, vi ere nyttige) ved at overtage Sygeplejen og andet
lignende. Jeg tror imidlertid, at jo mere vi lave os specielt kvindelige,
sietlønnede Arbejder, selv om disse fordrede til Udførelse den højeste Intelligens,
jo mere udelukke vi os fra, igennem vort Arbejde at faa Manden til at betragte
os som sin Lige. Største Parten af Mændene ville kun lade sig overbevise om,
at vore Hjæmer ere af samme Art som deres, ved at vi vise, at vi kunne bruge
den til det samme Arbejde-

Fru Norrie fortæller os, at der er ingen Grænse for vore (Kvindens)
Pligter, saa længe der er Savn at udfylde; det er ogsaa ganske rigtigt; ethvert
Individ, det mandlige saa vel som det kvindelige bør have den Følelse, men
det ene Individ har ingen Ret til at tvinge det andet til at afhjælpe disse Savn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0563.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free