Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Frk. J. Krebs: En Replik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Om os Kvinder, der ønske borgerlige og politiske Rettigheder, udtrykker
Fru Norrie sig saaledes, at vi regne, at ,vi billigvis ere de allernødvendigste
Raadgivere for enhver Statsstyrer*. Fruen tager fejl, saa ubeskedne ere vi
ikke; vi mene kun i al Beskedenhed at vi ere nødvendige Raadgivere for
.enhver Statsstyrer*, der ogsaa har med Lovene for vort Liv at gøre; — ser
Fruen egentlig noget komisk deri? — vi ere billigere end Mændene, ti vi regne
disse for lige saa nødvendige Raadgivere for .enhver Statsstyrer*; hvor Fruen
har læst eller hørt noget andet, kan jeg ikke vide.
Min Bemærkning, at man ved Kvindens, saa vel som ved Mandens
Opdragelse skal tage Hensyn til hende som Individ, og ikke betragte hende som
en Kraft, der først og fremmest skal anvendes til Samfundets Bedste, besvarer
Fru Norrie med: ,det forekommer mig, at man ved Mandens Opdragelse,
foruden at have Statens Tarv for Øje, ganske særlig har Tanken henvendt paa at
han skal forsørge Hustru og Børn*. Det om .Statens Tarv*, har jeg svaret
paa, og jeg ved ikke, om det er deri, at Mændene have sikret sig de bedste
Stillinger og Bestillinger, at Fru Norrie ser, at de have haft Tanken henvendt
paa de mulige Hustruer og Børn; mon en Mand, om hvem der vidstes, at han
aldrig vilde faa Hustru og Børn, vilde faa en anden Opdragelse, end den der
bliver andre Mænd til Del? Jeg har kun hørt den Begrundelse, at Manden
er eller skal være Familjeforsørger fremført, naar der trængtes til en
Undskyldning for, at Stat og Kommunen betalte ham godt for Udførelsen af det
samme Arbejde, som Kvinden blev slet betalt for at udføre, og det uagtet han
ikke altid og hun ofte er Familjeforsørger.
Som en af Grundene til at alle Kvinder skulle gennemgaa Skoler for
vordende Hustruer og Modre anfører Fru Norrie, at 80 pCt. af de københavnske
Kvinder ere eller have været gifte; er det imidlertid ikke lidt baardt for de
tyve, at de for de flrsindstyves og de flrsindstyves Mænds og Børns Skyld skulle
uddannes til noget, de ikke have Brug for, om de ere saa uheldige, ikke at
opnaa nogen af de firsindstyve Mænd, der kommer paa hvert hundrede Kvinder.
En Tvangsfagskole for alle, som kun 99 pCt kunde faa Brug for. vilde være
den største Uret. Uddannelse af den Art, som Fru Norrie foreslaar, og som
hun dog selv indrømmer, fortrinsvis vil komme den gifte Kvinde til Gode, men
som altsaa tillige ogsaa skal finde Sted, for at Kvinden kan faa sin Art
Værnepligt, hvorledes vil det gaa Kvinderne med denne? Jo saaledes at den
gifte Kvinde vil faa Nytten af den, og den ugifte afljæne Værnepligten. En
smuk Fordeling! — Ti det er vel ikke Fruens Mening, at Husmoderen skal
tages fra Hjem og smaa Børn, og sendes i Felten?
Endelig kommer Fruen med nogle vistnok aandrige men svævende
Bemærkninger om Videnskab og Kunst, som jeg imidlertid ikke skal gøre mig
den Ulejlighed at følge; ad denne Omvej komme vi til hvad der udgør
kvindelige Fuldkommenheder, ogsaa til Syning, og her vækkes Fru Norrie’s For-
bavselse ved, at jeg dog finder, at det kan være en nyttig Færdighed for
Kvinder; Forbavselsen vil sikkert stige, naar jeg føjer til, at jeg heller
ikke anser den for hel unyttig for Mænd, selv om de ikke skulle være
Skræddere.
Fru Norrie erklærede den Maade hvorpaa jeg omtaler Dr. Norrie’s tyske
Citater for .næppe fuldt tilladelig*. Hvad Fruen mener med dette, er lidt
gaadefuldt; jeg har hverken citeret galt eller oversat galt, ikke heller er jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
