Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Juni—Juli - Cand. jur. W. Behrend: Efterslæt fra Koncertsæsonen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og hans Spils Fortrin er velbekendte: en indsmigrende Finhed i Spillemaaden,
en egen Elegance i at turnere alle musikalske Forsiringer i Musiken, Løb og
anden Koloratur (saaledes navnlig Terts- og Sekstspil) og ikke mindst en
ejendommelig distinkt Frasering, der, skøndt den kan faa et noget docerende Præg,
langt fra at støde tvært imod ved Kunstnerens elskværdige Optræden bringer
Publikum i det fornøjeligste intime Forhold til ham. Paa den anden Side
savner hans Spillemaade (og maaske ogsaa hans Opfattelse) Kraft og Storhed,
og da han er sig dette bevidst, bliver hans Repertoire temmelig begrænset
(væsentlig til Weber, Chopin og Henselt), hvad han ogsaa selv denne Gang
syntes at være generet af, idet han jævnlig tillod sig, vistnok til sin egen men
ikke til Publikums Glæde, at foretage ikke altid ganske ubetydelige Ændringer
i de foredragne Ting. — Hr. Pachmann skal ikke for ofte komme tilbage til
de samme Steder eller dvæle for længe hvert Sted, følger han det Raad, vil
han altid fejre Triumfer!
* •
•
Den sidste af Musikforeningens Abonnementskoncerter
omfattede foruden en Brahm’sk Kvartet (A-tnoU, op. 51), ikke just en af hans
mest ejendommelige, en Sonate af Benedetto Marcelio. Des værre maa jeg
renoncere paa at meddele noget nærmere om denne højst mærkværdige
venetianske Adelsmand, Digter og Komponist (1686—1739), men kun notere,
at Sonaten med sin ædle Stil og glødende sydlandske Varme (i Largoen) blev
aldeles fortrinlig fortolket af Fr. Neruda. — Atter denne Koncert bragte de
af Mendelsohns yndede Korsange, foredragne a capelia af en Del af
Foreningens Kor, med samme Dygtighed som altid. Den ubetinget betydeligste
Uerbstlied, hvis første Halvdel er ganske dejlig, log mindre Bifald end de tre
andre, i hvilke Mendelsohn er mere „udenpaa*, som man véd, han kan være
det. Koncerten sluttede med en mesterlig Udførelse af Franz Schuberts
Kvintet i C, op. 163. Sjælden opføres et af disse Kammermusikværker fra
Schuberts sidste Aar, uden at der skriftlig og mundtlig klages over
uforholdsmæssig Bredde o. desl. — Herregud! Skulde vore Dages nervøse Publikum
virkelig ikke have Stunder til at tilbringe en Halvtimestid i Selskab med en af
Musikens elskeligste og rigeste Personligheder, der ganske vist er bred og
vidtløftig, fordi han er ungdommelig og naiv, men som i sin Musik har Udtryk
for Menneskesjælens sarteste Afskygninger, fra den letteste Skæmt til den
tungeste Alvor!
* *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
