Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hans Fejl end af hans Dyder. Gribende som selve Byrons Digt,
af hvilket Billedet er inspireret, er dets vilde Komposition med
alle dens Rædsler. Men Planerne i Billedet, navnlig den forreste
af dem, med alle de opdyngede Kostbarheder, er kun daarlig
klaret, og trods alle de pletvis stærke Farver virker Billedet mat
og gammeldags i Koloriten.
Men den føleligste og beklageligste Mangel ved den franske
Udstilling er dog den, som bestaar i Landskabskunstens uheldige
Repræsentation. Af den ældre Skole findes saa godt som intet;
af den yngre viser den ellers udmærkede Harpignies sig ikke
fra sin bedste Side, og der mangler Repræsentanter baade for
hans og for andre Retninger indenfor den franske Landskabskunst.
De Billeder, der formodentlig vil ligge danske Hjærter nærmest, er
Cazins. Le départ er kun et Landskab med en — noget vel
stor — Staffage; Baigneuses er ligeledes først og fremmest et
Landskab. I det første Billed er Regnvejrsstemningen, det triste
og det øde, til hvilket den rejsende fattige Kone paa Vognen
med det tunge Æsel passer saa godt, særdeles følsomt skildret;
Regnbuens Hensættelse gør Kompositionen gribende og stor. I
det andet Billed er det navnlig Baggrunden, der er skønt malet;
Forgrunden med de nydelig tegnede nøgne Piger mangler Kraft
og Gennemførelse. Raphael Collins Sidst i Oktober er saa
godt, som om Wildenradt havde malet det i ét af sine lykkeligste
Øjeblikke. Pointelins Billeder er en noget tør og mat Efterklang
af Corot, men derfor ikke uden Stemning og Storhed i
Kompositionen.
Impressionismen har i Claude Monet sin bedste Mand.
Hans ene Marine — er det i øvrigt ikke et ganske idealt
Landskab? — Vand imellem Klipper af Granit, er et Farvefyrværkeri
af stor og blændende Skønhed; hans anden Marine med en Sværm
af Fiskerbaade, som lige kan skimtes i den stærke Sol, er i høj
Grad fint i Farven og rigtigt i Iagttagelsen af Fænomenet I
Charles Angrands to Billeder har man Impressionismen i en
ingenlunde meningsløs, men afskrækkende Form og frastødende
Behandling; i Besnards Pastel fra Genfersøen har man den i
hele dens sindssvage Yderlighed.
Men det vilde være lige saa besværligt som kedsommeligt
at gennemvandre denne store Række af daarlige og middelmaadige
Billeder, som udgør Resten af de udstillede Landskaber. Der er
heldigvis andre Billeder, som afleder Opmærksomheden fra deres
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
