- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
564

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Storhed ikke afhænger af dets Motivs Art, at Virkelighedens nøgterne
Skønhed, forstaaet til dens inderste Væsen, er saa god og stor,
som nogen Fantasis. Og vi kan lære, at den danske Kunst har
langt tilbage paa sin Vej, før den naar den Sum af Værdier, som
ligger indeholdt i et af denne Malers Billeder.

Motivet i Kartoffelhøsten er saa simpelt som mulig: to
Koner, der ude paa en Mark samler Kartofler op. Hovedinteressen
ved Billedet er knyttet til den forreste Figur, en ung Kone, der
fra en Kurv hælder Kartoflerne over i en Sæk. Hun maa
samtidig holde baade paa Kurven og paa Sækken, og for at ikke
Kartoflerne skal smutte udenom, maa hun følge deres Vandring
med omhyggelig Opmærksomhed. Under Bastien-Lepages Haand
er denne simple Kvinde bleven til en Eksistens for sig, en
Portrætfigur. Det laa i hans Naturel som Kunstner, at alt, hvad han
gjorde, maatte blive Portræt, — Portræt af Menneskene, som af
Planterne, af Marken og Himlen. Han har set saa længe og saa
indtrængende paa alt, at der gives for ham intet, der ikke har
sin Ejendommelighed, intet, der ikke rummer en Individualitet. For
hans Øje er intet almindeligt, intet blot en Type, intet en Norm.
For ham er Menneskene Eksistenser, som fødes, lever og dør,
men som aldrig har levet før og aldrig vil komme paany. Hver
saadan Eksistens er noget for sig indtil de mindste Enkeltheder.

Han har set saa længe paa, hvorledes dette Arbejde med
Kartoflerne udføres, at han endte med at kende paa det nøjagtigste,
hvorledes denne Haand greb om Sækken, hvorledes dette Blik
fulgte de rullende Kartofler, og hvorledes denne hele Skikkelse
holdt sin Ligevægt. Han har ved Siden deraf fundet et Stykke
Plastik i denne Figur, og han har vist, hvilken Stil, der er i den
usminkede, til sig selv overladte Natur. Hans Menneskeopfattelse
har i denne, som i hans andre Figurer, været fuld af Sympati
uden derfor at være det mindste blød. Der turde være lidet i
hele den moderne Kunst, i hvilket der er mere af en Mand og
en mere mandig Opfattelse end i dette Billed, — et Stykke Natur
set igennem et ædelt og kraftigt Temperament, der er af de
sjældne. Og dertil kommer endelig, at Bastien-Lepages Pensel havde
en Dygtighed, som er absolut enestaaende i vor Tids Kunst. Siden
Holbeins Dage har ingen Pensel paa én og samme Tid malet og
tegnet saaledes som den, der har frembragt den Haand, der
griber om Sækken og Kurven. Den har saa skarp og saa plastisk
en Form, som det ellers kun er Mejslens Magt at give den, —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0574.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free