Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa mange Rygter paa Salonen 1886. Gervex er en af de franske
Kunstnere, der har gjort sig den maskerede Nøgenhed til
Specialitet. Det helt nøgne forekommer ikke hos disse Malere; de véd
saa godt som nogen, at den halve Nøgenhed virker langt mere
æggende, end den hele. De kender den Tiltrækning, der ligger i
Antydningen. De har en Ævne, der kan grænse til det geniale
til at gøre en nøgen Figur udfordrende eller uanstændig blot ved
en Stump Paaklædning, og det maa lades Gervex, at han i Billedet
Damen med Masken har skabt en Figur, der er som et Motto for
hele denne Retning i den franske Kunst.
Mod en lysegraa Baggrund i et rigt Interieur staar en ung
nøgen Kvindeskikkelse og støtter sig mod en Stoleryg med den
ene Haand, medens den anden Haand holder et hvidt Drapperi,
der hænger ned over hendes ene Ben. Hendes Haar er rødt —
i Modefarven —, og Overansigtet er skjult af en sort Maske,
under hvilken et Par sminkede Læber smiler til et Spejl, med et
Smil, der ikke er af de kyskeste. Med denne Maske er vel disse
maskerede Fremstillinger af det nøgne drevne til det yderste
Raffinement, og den lidet nobelt tilstræbte Virkning er heller ikke
udebleven. Men beklageligvis er Modellen kun middelmaadig
malet, Formerne runder ikke, Konturerne er haarde, og Farven
kun den af den nyfranske Skole én Gang vedtagne.
Et Særpræg baade for denne og for en stor Del af de
øvrige Fremstillinger af det nøgne er det tvungne, forvredne i
Skikkelserne, deres stærkt fremskudte Hofter og bølgende
Omrids, — dette noget, som afføder dette andet noget, der af
Tyskerne kaldes sinnlicher Reiz. Det bedste Eksempel herpaa
frembyder det Billed af Feyen-Perrin, som Kunstneren særdeles
træffende har benævnet »Snogen«, — en liggende, nøgen
Kvindeskikkelse, der holder en Orange i den opstrakte Haand. Hendes
Skikkelse er som snoet omkring en indvendig Akse, slimet blød
som en Aal. Der er i en — i øvrig tarvelig — Figur som denne
en egen Stil, over hvilken Eftertiden vil komme til at anstille
mangen lærd psykologisk Betragtning, — en Stil, der ogsaa i
Virkeligheden hænger nøje sammen med den Tid, der har gjort
Møblementet østerlandsk pudeblødt og sat Mageligheden og
Blødagtigheden i System. Man kan finde en ganske lignende Stil i
Besnards Pastel Efter Badet — en snegleagtig sammenrullet, træt
Skikkelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
