Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et sløret Blik fra et Par talende, men dog fornemt rolige Øjne.
Dubois har gjort hende skøn uden gennem hendes Skønhed at
lefle med sit Publikum. Billedet er dejlig malet med en Pensel
der kender sig selv og sine Hensigter, men som ikke derfor fører
sig anmassende eller overmodigt op. Munden er som tegnet til
en Barcaroles bløde Takt; den aander og lever og svulmer af
Lysten til at leve. Det brune Fløjel dækker over et Par Skuldre
og et Bryst, hvis Formfuldendthed kunde været mejslet af Dubois
selv, og under Handskerne aner man et Par Hænder, der ikke
vil være noget Minus til den øvrige Skønhed.
Det andet Billed af denne Art forestiller en Dame, hvis
Haar allerede er graanet (maaske kun pudret), men hvis Udtryk
endnu er ungt og lyser af Forstand. Ogsaa hun har en dejlig
Mund, glimrende Øjne, en smuk Skikkelse, klædt i højrødt Fløjel,
der tegner sig mod en asfalt-brun Baggrund.
I disse Billeder rummes Summen af en højt moden Malers
Erfaringer og en moden Mands Blik paa Kvinden og hendes
Væsen. Men der findes ogsaa et Billed fra de Aar, da Dubois
først nylig havde taget Penslen i Haanden, nemlig Portrætet af
hans to Sønner. Den ældste er en Dreng paa henved tolv Aar,
slank og velskabt, en værdig Søn for den florentinske Sangers
Mester, en lille Djævel i Energi, men aabenbart saa nobel af
Sindelag som en Adelsmand af de sande. Hans Pande kan dirre
af Indtryk, hans Øjne lyser af Intelligens, hans Næsefløje er let
bevægelige, og hans Mund er baade barnlig og bestemt. Hans
lille Broder, som han holder i Haanden, er endnu helt et Barn,
blond og rund, elskelig og smuk, — havde disse Børn været
hæslige, kunde Dubois umulig have malet dem. Hvilket Held da,
at de var saa skønne! Der var hos disse Børn ikke den mindste
Form, som ikke bar Adelens Præg, intet i dem, som ikke lyste af
Godhed, intet, der bar Spor af Livet og dets Følger. Saaledes
som Dubois har malet dem, mener jeg, at den ældste uden Skade
kunde tage Plads paa den sikstinske Madonnas Arm, medens den
anden erstattede den ene af de navnkundige Engle. — Selv om
dette Billed af de to Sønner bærer Præg af at tilhøre en Tid, da
Dubois paa Malerkunstens Omraade var en mindre erfaren Mand,
selv om det ikke ejer den fyldige Kolorit, som findes i ovenfor
omtalte Portræter og i det dejlige lille Studiehoved, der tilhører
Glyptoteket: man skal lede længe for at finde en mere nobel
Farveholdning end den, der findes i dette store graa Billed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
