- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
574

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Emil Hannover: Nogle Billeder paa den franske Udstilling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ubehageligt Billed. I Kompositionen mangler der desuden den
indre Enhed; den store Lærde er tagen fra den mest officielle og
stramme Side, med hvilken Motivet med Barnebarnet kun vanskelig
forenes. Hvis Bonnat med dette Motiv har villet accentuere en
Modsætning mellem Manden og Barnet, havde han ikke behøvet
noget saadant; ti han har fremstillet den lille, livlige,
letbevægelige og nervøse Pasteur som en høj, stiv, kold og lidet meddelsom
Mand, til hvilken Barnebarnets troskyldige Øjne kontrasterer paa
næsten pinagtig Maade. Endnu mindre sympatetisk er Bonnats
Form- og Farve-Behandling. I dette Portræt er Farven tør,
mange Steder sort, andre Steder grel, helt igennem haard. I et
Portræt af en ung Dame med en Hat med hvid Fjeder er Farven
endnu mere frastødende, koloreret uden at være fyldig,
»dekom-poneret« uden at være klar, og Billedets Baggrund ligner mest af
alt en opslagen Paafuglehale. Bedst er et Portræt af den af
Udseende lidet tiltrækkende Alexandre Dumas, til hvis haarde
Træk Bonnats Pensel har passet godt.

Langt mere af en sand Kunstnernatur er der i Delaunay,
hvis Portræt af Ernest Legouvé hører til Udstillingens bedste.
Det er en aandfuld Opfattelse af den gamle Dramatiker, lidt brunt,
lidt gammeldags i Farven (det er det ældste af Delaunays
udstillede Portræter, malet 1874), men fuldt af fin Forstaaelse.
Portræteme af Mile. A. L. og Me. A. de V. er lidt sorte i Farven,
men det første har en Ladys Holdning, og det sidste er dybt,
ejendommeligt og interessant i Udtrykket. Det er malet 1879, og
i Portrætet af Mile. A. de B. der bærer Aarstallet 1888 kan
man iagttage, hvilken Udvikling Delaunays Kolorit siden den
Gang har undergaaet Foruden at være saa fast i Formen som
de tidligere Portræter har det en rigere Tone; Virkningen af den
blaalig grønne Kjoles Farve op mod den landskabelige Baggrund
af samme eller ganske lignende Farve er særdeles smuk.
Desværre skæmmes Billedet af en Tegnefejl i det ene Øje.

Fantin-Latours Selvportræt er fuldt af Kraft, og hans
Dameportræt sælsomt i Farvegivningen. Raphaél Collins lille
Portræt af en elskværdig ung Pige ejer en Hygge i sig, som er
almindeligere i den danske end i den franske Kunst.
Dagnan-Bouverets Portræt af en gammel, skælmsk Amtskriver er malet
1877 og er præget af hele den alvorlige Hengivenhed i Æmnet,
der er en talentfuld Begynder egen. Ogsaa Wencker er en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0584.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free