Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arkitekt E. Schiødte: Dansk Kunsthaandværk paa den nordiske Udstiling 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i de mange ihærdige Forsøg med flydende, brogede Giassurer,
røgfarvede, sarte Overflader, prægtige, slraalende, mangefarvede
Lustre, fra den diskreteste lysegrønne (Jade) til den kraftigste
blaa og røde. Endelig bør Frauens lille gamle Fabrik og
Fre-deriksholms Teglværkers store nye Fabrik, anlagt og drevet
i bred Stil, nævnes for deres dygtige farvede Giassurer paa
Bygningsornamenter.
Vore Terrakottafabrikanter ligger lidt for meget paa den
lade Side; de trøster sig med det gode Navn, de har erhvervet
sig, og fortsætter troligt med deres kedsommelige Efterligninger
af antike Vaser, karakterløse naturalistiske Dekorationer og flove
»komiske« Statuetter. Kun Ipsens Enke har ved et Par, af
Arkitekt V. Koch komponerede, Rokokovaser slaaet ind paa nye
og bedre Veje.
Hvorfor er i øvrigt Danmark saa fattigt paa godt
Kunsthaandværk? Fordi vi savner en Tradition at bygge paa og føre
videre. Vi arbejder paa bar Grund og maa derfor lære af
fremmede og forstaa at vælge, hvad der passer til vore Forhold. I
en enkelt Branche har vi dog været paa Vej til at danne os en
national Ejendommelighed, nemlig paa Guld- og Sølvsmedekunstens
Omraade. Vi ejer i vort Musæum for nordiske Oldsager en
Samling af gamle Fortidssmykker, hvis originale og rige Ornamentik
har den Ævne, at den direkte kan overføres paa moderne
Arbejder, og hvis Teknik ikke er vanskelig at eftergøre. Med
E. F. Dahl i Spidsen kastede vore Guldsmede sig over delte
lykkelige Fund, og i en lang Periode vare de danske oldnordiske
Smykker en søgt og beundret Vare viden om. Underligt nok
lader vore Guldsmede til at ville opgive denne Vej, som utvivlsomt
er den eneste rigtige at vandre , vel at mærke saaledes, at man
ikke som hidtil fortrinsvis indskrænker sig til at kopiere de gamle
Smykker, men benytter dem som Motiver til fri Komposition, og
ikke af arkæologiske Hensyn ængsteligt holder de forskellige
historiske Stilperioder ude fra hverandre, men dristigt og
fantasifuldt blander dem sammen til virkningsfulde Helheder.
Som sagt, den oldnordiske Stil spiller ikke nogen
fremtrædende Rolle paa Udstillingen, hvorimod alle mulige og umulige
Stilarter veksler i broget Forvirring; dog synes alt at tyde paa,
at Guldsmedenes (hvad der igen vil sige Publikums) Smag bærer
hen imod Rokokoen og Japaneseriet. For øvrigt er de store
Udstillings-Pragtstykker holdt i Renæssancestil: Michelsens
40*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
