Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Dr. phil. F. J. Meier. Hazardspil og Grækere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
var der Opera i hver en Vraa, og hele Europa var som
overdrysset med en tæt Græshoppesværm af italienske Operister og
Sangerinder og Ballerinaer, som opaade Landenes Velstand,
udsugede Folkets Marv og ødelagde dets Ungdom, — kendte man
ingen anden Adspredelse end Spil: en eller anden »lagde en lille
Bank« paa nogle hundrede Guldstykker, og saa rullede det gule
Mammon frem og tilbage over det grønne Tæppe lige til den lyse
Morgen. I vore Dage vilde en hæderlig Mand betragte det som
en særdeles tvivlsom Ære at holde Bank eller være Croupier, i
hin Tid var det ganske anderledes. I Venedig f. Eks. var det at
holde Bank i Bidottoen og andre Spillehuse et Privilegium for de
højadelige Senatorer: Adelsmænd af Slægter, der naaede op til
Attilas Dage, af Familjerne Dandolo, Foscari, Mocenigo, Bragadino,
Mænd, der havde haft Sæde i Timændsraadet, ja selv i den
frygtelige Statsinkvisition, saa man her uden Maske, iførte deres Stands
røde Kaaber og uhyre Allongeparyker trone bag det grønne
Bord og lægge Basset op for alle og enhver, der satte en Zecchin
eller to paa et Kort, lige fra den fornemste Adelsmand ned til den
fattigste Gondolfører eller Fisker eller til den foragteligste og mest
berygtede Kurtisane. Hvorfor holdt Dandolo’s og Morosini’s
Æt-mænd paa slig i vore Øjne højst foragtelig Virksomhed? Fordi
Bankholderen i Længden altid vinder, fordi man maatte tage al
Ting med, eftersom man var halvt eller helt ruineret ved egen
eller Forfædres Ødselhed, og ford; et Guldstykke er et Guldstykke,
enten det saa tabes af en Dandolo eller en Gondolier.
Hvor utroligt det end lyder, er det ikke desto mindre baade
vist og sandt, at i hine Dage mere end én Prins og halv- eller
hel-souveræn Fyrste stundum kunde ses som Bankholder bag det
grønne Bord i egen høje Person vende Kortene og stikke underdanige
Dumrianers opsparede Guldstykker i Lommen. For blot at nævne
et eneste af disse i vore Dage næsten ufattelige Tilfælde holdt
Fyrstbiskopen af Presborg, Prælat og Prins af det hellige romerske
Rige, i 1753 paa en Balaften Bank for alle og enhver i sit Palads
og blev sprængt af en Franskmand, Ridder Talvis, der ikke havde
en Skilling i Lommen.
Det er derfor intet Under, at under saadanne
Omstændigheder Grækere i Hobetal alle Vegne voksede op som giftige
Paddehatte, at Æventyrere og Bedragere i tusendvis, stundum af
god Herkomst, stundum opstegne af Samfundets dybeste Lag,
viste sig alle Vegne, trængte sig ind alle Vegne, taaltes alle Vegne,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
