- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
597

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

er sørgeligt, men sandt, at Folk, der sætte Pris paa at se deres
Fortjænester belønnede med en Smule Titel eller Rang, i Reglen
maa vente taalmodeligen til de Halvtreds, men at fri Kunstnere,
der ikke synes bundne af noget Hensyn, følger et lignende kinesisk
Princip, ser temmelig trist ud. Og just naar Festen skulde være
specifik »nordisk«, maatte det synes særlig nærliggende, at man
ikke blot mødte op med de Repræsentanter, hvis Virksomhed er
helt eller delvis afsluttet, og hvis Værker er kendte af enhver af
Tilhørerne, men at man ved Siden heraf lod sig det være
magt-paaliggende at tage saa mange som mulig af de mest begavede unge
Tonekunstnere med for derved at vise, ikke blot hvad nordisk Musik
er og har været, men ogsaa pege hen paa, hvad den vil »blive«. Af
den unge norske Musik er man bleven nødsaget til at medtage
Værker af enkelte »unge« og just derfor blev navnlig den norske
Kammermusikkoncert en af de interessanteste og indholdsrigeste.
Ogsaa paa den danske Kammermusiks Omraade havde man, vel af
Mangel paa Stof, maattet tage én Komponist med, som i Grunden
var for »ung« (Viktor Bendix). Men hvorfor foretrække ham
fremfor saa mangen anden? — I hvert Fald mon Komitéen uden
Blussel vil kunne mindes, at den Komponist, der af alle de saakaldte
»Unge« er i Besiddelse af den mest umiddelbare Skaberævne og
som, helt selvstændig i sin Musik, dog paa den smukkeste Maade
hidtil har fulgt den nationale Strømning i vor Tonekunst, som
Gade og Hartmann er de store Repræsentanter for, at hans Navn
ikke findes paa et eneste af Musikfestens Programmer!

* *

*



Naar man nu efter disse indledende Bemærkninger, der
altsaa anbefales til den velvilligst mulige Optagelse, skal gaa
over til at omtale Koncerternes Enkeltheder, saa er man i en vis
Forlegenhed. Indtrykkene fra 6 omfangsrige Koncerter stormer
ind paa én, og disse Koncerter, der fulgte Slag i Slag i en hel
Uge, virkede tilsidst trættende, saaledes at man havde en bestemt
Følelse af, at dette var »altfor megen Musik«. Tonerne mylrede
saaledes om én, at det er vanskelig bagefter at holde det ene ude fra
det andet og saa fordrer tilmed alt at omtales: det ny. fordi det
er nyt, det gamle, fordi det næsten tog sig ud som nyt under de
nye Forhold. De følgende Sider skal derfor kun indeholde en kort
Oversigt over og Karakteristik af det opførte, ingen indgaaende Kritik.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free