Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den skal bevare noget virkeligt Værd, maa slaa saa dybe Rødder
som mulig i Folket og Naturen og mest henviste Digteren de unge
til Folkevisen:
Men i Alverdens ægte Tonekunst,
hvor store, rige Former end den rummer,
vil altid . . . fornemmes fra det dybe som en Rislen
af Folkevisens favre Tonefald:
Det sjælfuldt enkle, som kan Hjærtet røre!
Smyk dig med den, du Nordens Tonekunst!–––-
Med denne Prolog og disse to Ouverturer var Festen
indviet. Saa prægtig som de Instrumentalnumre klang, havde
man endnu aldrig hørt Musik klinge her hjemme og den værste
Frygt for, at Akustiken skulde have svigtet i det afgørende
Øjeblik, naar Salen var fuld og ophedet, svandt, da man fik høre
hvor vidunderlig skønt, rigt og fuldt og dog blødt og nyanceret
Violinerne lød, og hvor tydelig næsten ogsaa alle andre
Instrumenter kom til deres Ret. Trompeter og Basuner, som i den
tomme Sal ved Prøverne lød noget larmende og dominerende,
kom, da Salen var fuld, til at indtage deres rette Plads i Forhold
til de andre. Derimod opdagede man snart, at det store Rum
ikke var de dybe Stryge- og Træblæseinstrumenter saa gunstigt,
de 11 Kontrabasser og 4 Fagotter gjorde ikke den Virkning, som
man skulde have ventet. Dette Forhold blev, som det senere
viste sig, ogsaa til Skade for Korvirkningen; medens
Kvindestemmerne klang aldeles ypperlig, kom Mandsstemmerne, navnlig de
dybere, ikke altid til deres Ret og det uagtet de talte en Mængde
udmærket udrustede Sangere.
Man vil forstaa, at dette Orkester maatte klæde Gades
B-Dur Symfoni særlig godt. Lys og let i Instrumentationen,
navnlig beregnet paa Strygerne, som den er, bredte den sine
Vinger over vore Hoveder, steg og sank for at rive os helt med ved
sin jublende Ungdomsfriskhed. Orkesteret og dets Dirigent, Hr.
Joh. Svendsen, havde Ære af den Nydelse, de beredte
Tilhørerne, og naar Komponisten selv ganske vist tager det andet og
det sidste Stykke i langsommere Tempi, end det nu skete, saa
kan Hr. Svendsen nok forsvare sig med, at i hvert Fald det
sidste taaler et nok saa hurtigt Tempo, og at Forsøget bør gøres,
naar man som her har Virtuos efter Virtuos ved Violinpultene.
Elverskud, hvormed Gade endnu var repræsenteret paa de
store Koncerter, dette vort mest ejendommelige Musikværk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
