Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tilføjer han blot i Låghed med de gamle Fabeldigtere »Moralen«
af sin Fortælling. Denne Gades Behandlingsmaade af Stoffet
kan vel nærmest betegnes som »klassisk«. Det er nu vel mulig,
ja vel endog utvivlsomt, at Grieg i sin Ballade er kommen det
alvorsfulde, sorgtunge i Stoffet nærmere ind paa Livet end det er
lykkedes Gade, men der er intet Spørgsmaal om, at Elverskud
med sin fuldendt afrundede Form, lette Tilgængelighed og
harmoniske Afslutning er et større Kunstværk end Den Bergtekne.
Ligesom Elverskud sluttede den 3dje store Koncert, saaledes
var Hartmanns Vølvens Spaadom valgt som Slutningsnummer
paa den 2den. Valget kunde ikke have været bedre, og det var noget
af det betydningsfuldeste ved Musikfesten, at den bragte disse
to Værker, hvert for sig fuldt ud ejendommelig »nordisk«, til
Opførelse — det var de yderste Poler i nordisk Tonekunst —
ti hvor forskellige er ikke disse Værker i Form, i Stof, i Midler,
det ene kunstfærdig holdt tæt op til den danske
Folkevisetone og til Dels til dens Form, det andet kim stræbende paa
den mest indgaaende Maade ved Toner at »gendigte« det
forunderlige, uklare oldnordiske Kvad og deraf igen
Forskellighederne i de brugte Midler og hele den musikalske Behandling: i
Elverskud Soloer og blandet Kor og en fin, sart Instrumentation, i
Vølvens Spaadom helt igennem det kompakte Mandskor, støttet af
en tung men mesterlig malende, original Orkestration. Skumlere og
Tvivlere bør lægge Mærke til, hvor uendelig lang en Strækning der
ligger mellem disse to Yderpunkter. Hvilken Fremtidsmark for
unge Tonekunstnere, naar blot nogen af dem har Øjet aabent for
og Ævne til at opdyrke den! — Det Bifald, der hilste dette
Hartmanns Værk, var et glædeligt Vidnesbyrd om, at Vølvens
Spaadom trods sit ingenlunde »populære« Præg efterhaanden
vinder mere og mere Indgang hos Publikum, og Musikfesten
kan rose sig af at have bidraget sit hertil. — Derimod syntes Valget
af den anden Hartmannske Komposition, Universitetskantaten,
mig mindre heldigt, og den Virkning, den gjorde paa Tilhørerne,
viste ogsaa tydelig, at man her havde grebet fejl. Til den givne
Lejlighed var denne Kantate saa fortrinlig som blot mulig, man
maatte navnlig beundre den Energi, hvormed Komponisten har
forstaaet at holde sin Musik helt igennem paa Feststemningens Højde,
men just ved dette sit Fortrin gjorde Værket ved en Opførelse,
hvor man mest ser paa det almenmusikalske, et noget ensformigt
Indtryk, og de fint opfundne Enkeltheder, som Kantaten er rig paa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
