Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. W. Behrend: Den nordiske Musikfest i Kjøbenhavn 1888
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjærter — som de duftende Minder, vi gemmer fra vore
Bedsteforældres Dage —, næsten med Ærefrygt lytter vi til dem og føler
os lidt efter lidt hensatte i en vis hyggelig Stemning, for hvilken
al den nervøse Omverdens Larm og Uro viger bort. — Og har vi
Sans derfor, saa opdager vi paany, hvad vi maaske halvvejs havde
glemt, hvilken aandfuld Kunstner gamle Weyse var, med hvilken
Genialitet han finder den Melodi, der just passer til den valgte Tekst,
og hvor smagfuldt han véd at deklamere denne, tag som Eks.
af de her sungne Sange den næstsidste Linje af Naar kommer
Høsten eller den anden Linje af Aftensangen. — Hvorfor Henrik
Rung, der som Komponist aldrig har haft nogen Betydning, var
repræsenteret med hele A Numre, er en af Musikfestens
forskellige Gaader. Det, at de 3 af Sangene viste, at Frederik Rungs
Talent for musikalsk Imitation er en ligefrem Arv fra Faderen,
(2 af dem var imiterede efter italienske Madrigaler, én efter
danske Folkeviser) var i og for sig ret interessant, men kunde
dog næppe motivere deres Opførelse ved Festen, og i hvert Fald
kunde det ikke forklare, at den fjærde Sang, den særdeles
antikverede og kedsommelige TU Myklegaard og Spanjeland var
taget med. — Havde man begrænset H. Rungs Bidrag en Smule,
vilde man have faaet Plads til et Navn, som nu absolut savnedes
ved den danske Kammermusikkoncert: J. P. E. Hartmanns.
Til Slutning blot et Par Ord om de udøvende Kunstneres
Ydelser ved Musikfesten. Hovedstaben af disse var naturligvis
danske, men Sverig og Norge havde hver for sig ydet deres
værdifulde Skærv. Et Bidrag savnede man dog absolut, det var den
berømte svenske Studentersang. Det er atter en af Festens
Gaader, dette at >Upsalenseme« var til Stede ved Festen, uden at
der blev givet dem Lejlighed til ved en Solo-Optræden at
præsentere deres virtuosmæssige Sammensang og ejendommelige Repertoire.
Af de ikke talrige nordiske Klavervirtuoser var Fru Erika
Lie-Nissen med Rette den, der indtog den første Plads; hendes
fortrinlige Spil i Griegs Koncert, navnlig fuldendt skønt i Andanten,
gjorde stor Lykke; ogsaa af sin Udførelse af det sikkert meget
vanskelige og trættende Klaverparti i Sindings Kvintet, der i
instrumentatorisk Henseende er alt andet end overlegent behandlet,
havde hun stor Ære. — Det begejstrede Bifald, der hilste Hr. Au g.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
