Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Kr. Kristofersen: Norsk Politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
politisk set af underordnet Betydning —, men nævne faar jeg, at
et Hovedpunkt i den var Indførelsen og Ordningen af det
saa-kaldte »Menighedsraad«, en Institution bestaaende af med stærkt
begrænset Stemmeret valgte Mænd til at vaage over Livets og
Lærens Renhed inden Menighederne og varetage disses Tarv ved
Præstevalg og lignende. Da Jakob Sverdrup blev Medlem af
Ministeriet Sverdrup, fattede »det kirkelige Lægfolk« selvfølgelig et
stort Haab for disse sine Ønskers snarlige Opfyldelse, men
samtidig mente de, der ikke ønskede Debatten ført over til disse efter
deres Mening ufrugtbare Spørgsmaal, at der ingen Grund var til
Frygt derfor, idet Jakob Sverdrup ikke var sat til at bestyre
Kirkedepartementet. Sagen blev heller ikke af Vælgerne ved
Stortingsvalget 1885 opfattet som Programsag, men den diskuteredes
jævnlig i Pressen og paa Møder, og den Opfatning, man derefter
maatte faa om Stemningen, kunde ikke være gunstig for Sagen.
De øvrige Ministres personlige Stilling til Forslagenes Realitet
havde man ingen Anledning til at kende offentlig, men det sagdes
almindelig, at de ikke havde mere end treVenner inden Regeringen,
og Statsminister Sverdrup udtalte ved en Fest paa Lillehamer sin
ubetingede Tilslutning til og sit Ønske om at faa arbejde for
dette, som han selv benævnte »et Modsigelsens Tegn for mange«.
Det kunde derfor nok forbavse, men næppe egentlig overraske, da
Trontalen ved Aabningen af Stortinget i Fjor bebudede et Forslag
om Menighedsraad o. s. v. Hvad Jakob Sverdrup som Privatmand
havde syslet med, det kom nu i kongeligt Skrud og ridende paa
Johan Sverdrups afmagrede Popularitet. Ja vist var den afmagret,
og hvorledes kunde det anderledes være efter alt, hvad i
Mellemtiden mellem det store Folketog efter Ministeriets Dannelse og
Nytaar 1887 var foregaaet ogsaa uanset Kirkesagerne? Vi skal
se lidt derpaa.
Det første, der vakte Misstemning mod Johan Sverdrup
inden Kredsen af hans bedste Medarbejdere, var, at han holdt sig
borte, da det gjaldt at lægge et Ord ind for Aandsfriheden, idet
»de kirkeligt interesserede« i Venstre under den vestlandske Præst
Oftedals Førelse havde gjort Spørgsmaalet om Digterløn til Alexander
Kjelland til en Sag: Fanatisme mod Tolerance. Som bekendt
sejrede her den kirkelige Gruppe ved Hjælp af Højre og en Del
mest ældre Venstremænd, der ikke ansaa Digterløn i det hele
taget for berettiget. Sverdrup blev strængt bedømt, fordi han
ikke havde lagt sin Indflydelse i Vægtskaalen til Fordel for Tole-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
