Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Cand. jur. Niels Møller: Randbemærkninger til Drachmanns senere Bøger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
eller Maal i hans Angreb, han er ikke koldsindig nok til at skille
Avner fra Kærne, han har ikke Aand og Tanke til at bevare det
rolige Overblik. Han slaar løs paa sunde og saare Steder og
springer saa langt, at han farer helt ud over sit Bytte og hugger
sine Klør i Sand eller haarde Stene. Han har, selv Fritænker,
ærgret sig over det kaade Fritænkeri og styrter saa hovedkulds
til at forkynde Forsynstanken i Høstens Maane. Den halve Viden,
man kan vinde om Verden og dens Liv, vækker hans Forbitrelse,
men han véd da ikke bedre Trøst end at kaste den helt bort.
Han ser sig syg paa Nutidens travle Maskinliv, dets Fa^adevæsen
og Forfinelser, men han har ikke anden Helsebod end en
Forgudelse af Middelalderens Kunst og Liv og Laster. Han véd
ikke bedre Vej til at fremhæve Fortrøstning og Hjærtelag og
Fædrelandssind, gode og priselige Ting, end gennem en Nedrakning
af Tvivl og Forstandighed og fremmed Sæd og Skik, der i og for
sig er lige saa fortjænstfulde og rosværdige. Det er helt igennem
en Hærgang, der ingen fælder, men kvæster ham selv. Det er en
Polemik, der støder dem bort, hvis Sympati nærmest var paa
hans Side, han kender ikke den Kunst netop at træffe Hovedet
paa Sømmet, han banker løs uden sindig Fornuft og rammer sin
egen Haand og sine Venners. Man siger Ensidighed er stærk,
men stor er den ikke; det mærkes i Drachmanns Angreb.
Mest utilgivelige er de Kampmidler, han ikke undser sig
for at bruge mod dem, han vil angribe. Han kan være uenig
med dem om alt mellem Jord og Himmel, han kan sætte Paastand
mod Paastand og Skøn mod Skøn, dertil er intet at sige; man
kan følge ham med Glæde eller forlade ham med Agtelse, eftersom
man er enig med ham eller ikke. Men naar han griber saa langt
ned, at han nægter sine Modstandere Ret til Landets Jord, fordi
deres Mening ikke er hans, naar han viser dem ud over Grænsen,
som det sker i »Dybe Strænge«, anvender han Vaaben, der ikke
sømmer sig for den, der vil kæmpe for Aand og Sandhed, og
man kan ikke fortænke nogen, om han kaster Bogen fra sig og
ikke føler Lyst til atter at tage den frem.
I og for sig er det Synd mod »Dybe Strænge*. Den
indeholder et af de Digte, man ikke vilde undvære, — Versene til
Grundtvigs Hundredaarsdag — og ved Siden heraf rytmiske Arbejder,
som det vilde være uskønsomt ikke at yde Agt og Ære —
Indlednings- og Slutningsdigtet, Naturstemningerne og flere Ting i
Samlingen »Ved Amen«. De kan ikke maale sig med hans bedste
Tilskueren. 1888. i 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
