Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arthur Aumont: Holbergtraditionen paa den danske Skueplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skolet gennem timelange Øvelser. Hans Komik var Øjeblikkets
Barn, den klædte ham, men ikke andre, og da B. H. Bech i hans
sidste Leveaar ofte maatte erstatte ham, udartede dennes luneforlade
Kopier tit til Fjælebodsløjer, og som Mimiker blev Bech aldrig
andet end Grimacør.
Teaterbestyrelsen saa sig derfor ved Londemanns Død om
efter en anden til den tomme Henrik-Plads, og dens Øje faldt paa
en komisk Karakterdanser ved den franske Hoftrup, Frederik
Schwarz. Denne var villig til at forsøge sig i Komediens Tjænerfag
og fik hurtig en Del saadanne Roller, ogsaa holbergske Henrik’er.
I Begyndelsen sporede man i hans Spil en blandet
Kopieringsbestræbelse, Londemanns og den franske Hoftrups Spillemaade
kæmpede om Overtaget og snart var den ene, snart den anden
ovenpaa. Efter et Par Aars Teatervirksomhed rejste han til Paris
og uddannede sig efter Spillemaaden paa Théåtre frangais saa nøje,
at han efter sin Hjemkomst omformede Holbergs Henrik til en fransk
Figaro. Skøndt hans Virksomhed for Overleveringen saaledes bliver
snarere afbrydende end bevarende, er hans Betydning for den
holbergske Spillemaade dog ikke ringe, da det lykkedes hans ihærdige
Bestræbelser at give alle deLazzi og Bajadsstreger, hvormed Komikere
da lokkede den træge Latter frem, det første Grundstød. I rigelig
Mængde fandtes saadanne Lazzi hos Teatrets anden
Henrikfrem-stiller, GottfredKemp, der tillod sig at gøre mange af Londemanns
Paafund slavisk om igen, saaledes løb han efter dennes Eksempel
som Sganarel i Moliéres Don Juan op ad Trapperne bag Logerne og
svarede herfra, naar hans Herre kaldte paa ham. Vel ejede han
et Ansigt, der som Londemanns straks stemte til Latter, men han
fik dog tit at mærke, at hvad der er én tilladt, det
misklæder en anden. Kemp, der ogsaa var en god Arv, kunde
maaske være bleven en udmærket Henrik af ublandet dansk
Støbning, om ikke en ubesindig Streg brat havde endt hans
Teaterbane. Det blev saaledes Schwarz, til hvem Uddannelsen af den
fremtidige Henrik og Arv: Lindgreen, blev betroet.
Et ikke ringe Held for Bevarelsen af den nationale
Spillemaade var det, “at Hans Chr. Knudsen blev den første, der
tog Arv efter Kemp. Han slægtede Londemann og Kemp paa
i overgiven Spillemaade, og Schwarz’ Instruktion bar nu gode
Frugter, idet Lindgreen forstod med skarp Kritik at sigte Klinten
fra Hveden, inden han optog noget af Knudsens Spil i sin Henrik.
Hr. Gollin skriver et Par ret besynderlige Linjer om Lindgreen:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
