Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - August - Arthur Aumont: Holbergtraditionen paa den danske Skueplads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»skøndt han var et lyst Hoved, var han langt fra i Besiddelse af
den Aandens Dannelse, ved Hjælp af hvilken man vækker andres
Sans for det skønne og lutrer denne Sans«; enhver Kommentar
er overflødig til disse Ord, naar man husker, de gælder Phisters
Lærer. Hvor grundig alle Tilfældets Pudsenmagerier var pillet
ud af Henrikfremstillingen, da den fra Lindgreen overleveredes til
Phister, ses lettest ved et Blik paa den Instruktion, denne modtog
af sin Lærer, og som han atter lod sin Efterfølger Olaf Poulsen
blive til Del. »Holberg var Lindgreens Alfa og Omega i
Instruktionen. Han gav Phister den ene holbergske Rolle efter den
anden at lære, og saa sagde han til ham: »Du skal lære Rollen
saadan, at du kan den ikke blot nu, men ogsaa naar jeg om et
Aar eller to falder paa at høre dig i den.« Og Phister lærte sin
Holberg paa den Maade, at han nu i sit firsindstyvende Aar
bestandig kan Mesteren paa sine Fingre.
Henrik kan saaledes med nogen Sandsynlighed føres
tilbage til Skuepladsens Genfødelse i 1748, dog er Figuren vistnok
i Tidernes Løb undergaaet en Forfinelse, og det fortjæner i saa
Henseende Paaagtelse, at Olaf Poulsen ved selve Jubelopførelsen
af Maskeraden strøg den meget forklarende Replik: »Vi fødes udi
Armod«. Den passer ikke i Munden paa den i Klæder pyntelige,
for sin Velfærd altid trygge Lakej, Henrik nu er paa den danske
Skueplads, men hos Londemann har den trolig nok fundet
for-staaende Genklang.
En lignende pyntende Bestræbelse spores i
Pernille-fremstillingen. Om den første Pernille paa Kongens Nytorv, Madam
Lund, f. Holst vides kun, at hun nævnedes »den største
Soubrette, den danske Skueplads har haft at fremvise«. En
halv Snes Aar efter hendes Død debuterede Caroline Halle
{senere Fru Walther) som Pernille, og paa sin korte, men
lysende Teaterbane spillede hun en Del Perniller. Under hendes
Behandling synes Holbergs ofte grovkornede Tjænestepige at
være bleven finere af Væsen og Talesæt, medens Jfr. Halle
i Begyndelsen medtog alle »Plumphederne« i Rollens Tekst,
ombyttede hun senere (som Fru Walther) disse med noget ærbarere
Talemaader. Hun sigtede mod højere Egne af Kunsten og afgav
temmelig hurtig Pernillerollerne til Jfr. Morell (senere Madam
Gjelstrup). Denne, der havde været den brutale Køller-Banners
Mætresse, gik sikkert ikke sky af Vejen for Saftighederne, de
lader til at være faldet hende ganske mundret. Hun, der efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
