Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en saadan Karakteriseren af Partierne kun delvis Gyldighed, hvad
der allerede viser sig rent haandgribeligt ved, at flere af de største
Godsejere stod paa Fremskridtspartiets Side, men ligesom disse
da af Modstanderne helst indrulleredes under de »fremmede«,
saa-ledes lader Datidens Literatur ingen Tvivl om, at der dog virkelig
var en kendelig Forskel imellem de to Grupper i den her
antydede Retning.
Til Belysning af Modsætningen bringer Prof. Holms Bog
interessante Bidrag. Herved tænker vi ikke blot paa den almindelige
europæiske Baggrund, Forf. selv tegner for de Mænd og den
Bevægelse, som løste den danske Bondes Lænker og frigjorde
ham, forvandlede ham fra en Ting og en Træl til et Menneske
og en Borger, men navnlig ogsaa paa de Partier, der omhandler
enkelte Personer eller citerer Samtidens Udtalelser.
Saaledes taler Guldberg (Holm, Pg. 152), efter sin Fjæmelse
fra Styret, i et Brev vedrørende de forestaaende Reformer, om
»Landvæsenskvaksalvere«, om »de københavnske Klub-Statsmænd«
(faa Aar før den franske Revolution!), om Københavns Sludder,
som han altid havde foragtet osv. Og endvidere udtaler han sig
om »de fremmede Mænd og fremmede Principer og tyske
Professorers Stuegriller, der havde vakt hans Fald«. — Intet Under
da, at en Mand som Chr. Reventlov af sine Modstandere er bleven
stemplet som ikke-dansk og som ude af Stand til at kunne skrive
fire Linjer dansk i Sammenhæng. Prof. Holm paaviser, hvor
grundløs og meningsløs denne Beskyldning er (Pg. 96). Intet
Under, at man kaldte Oeder »Tyskeren, hvorfra alle disse
Krumspring begyndte«, og som naturligvis mente, at »daraussen bei
mir var alt udmærket« (Holm, Pg. 175).
Skarpest belyses dog det sociale Reformpartis Forbindelser
med den almeneuropæiske Aandsretning gennem Skildringen af
Datidens videnskabeligt mest indflydelsesrige og som Helhed
betydeligste Skribent, Tyge Rothe, ligesom ogsaa navnlig gennem
dennes egne Udtalelser. Herom skriver Forf. (Pg. 68 fif.): »Paa
alle Punkter mener Rothe at se Fremskridt rundt omkring i Europa,
og samtidig med at han med Forkærlighed dvælede ved det
nordiske og havde en glødende dansk Følelse, holdt han af at tale
om sig selv som Europas Borger, som Europæer. Det var fra
Udviklingen i Frankrig og England, han havde faaet sin aandelige
Vækkelse. Den stærke Bevægelse i Tiden havde slaaet kraftig
ned i ham. Med al sin Begejstring for den himmelske Religion,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
