Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kristendommen og dens Virkninger var han religiøst afgjort
Rationalist, i statsvidenskabelig Henseende saa han igennem hele sit
senere Liv tilbage paa Montesquieu som sin Mester, han havde
fulgt den nationaløkonomiske Literatur med dens Hovedforfattere,
de franske Fysiokrater og Adam Smith, og han kom næsten i
Henrykkelse ved at se, hvorledes Datidens Regenter i Europa
hyldede Fremskridtsideer.–––Og idet han som en ægte Søn af
sin Tid tydelig fjærnede sig fra det Guldbergske ensidige
Statshensyn, afviste han den Opfattelse, han mente »fremherskede i
mangen Statstjæners Forstand«, at »Agerdyrkningen var en
Haand-tering, hvorved den talrigste Klasse af Folket skal anspænde
Kraft og Flid for at skaffe det, der som Skat skal flyde ind i
Statskassen«. Man burde derimod tænke paa Bøndernes egen
Lykke, der først og fremmest krævede, at de skulde være fri.
Hvad vilde ikke den borgerlige Frihed sige, »dette Ord, vort
Europas Klenodie, dette Ord, hvilket maa vække hos hver
tænkende Europæer den helligste Glæde«.
Men om end en Tyge Rothe med Forkærlighed taler om
europæiske Ideer og Modpartiet om Københavneri, Ikke-Danskhed
og importeret Stuelærdom, saa maa man ikke lade sig forvirre
af disse Vendinger og Udtryk. De hører jo til i bevægede Tider,
og en Gruppering af Partierne kun paa dette Grundlag vilde —
som alt ovenfor anført — kun give en Del af Sandheden. Ti,
som Prof. Holm siger, Tyge Rothe var glødende dansk, og bedre
Sønner end Brødrene Reventlow havde Danmark ikke, trods deres
tyske Oprindelse og muligvis tyske Omgangssprog. Men troligt
nok var flere af de daværende Forfatteres Ideer uklare og nu og
da utopiske, og Skildringerne af Bondens Liv var hyppigt for
stærkt paavirkede af, hvad man, d. e. Københavnerne, kendte af
den forkuede sjællandske Bondes Liv; og naar man derudfra
generaliserede til hele Landet, gav man sig lettelig Blottelser for
de »praktiske« Folks Indhug, der kunde vise Billedets
Upaalide-lighed i ikke uvæsentlige Henseender.
At saaledes det Parti, der for Alvor vilde Bondens
Frigørelse og Folkets Reorganisation, jævnlig forløb sig, fremhæver
Forf. paa forskellige Steder, og man følger med stor Interesse
hans Forstaaelse af og Redegørelse for de Overdrivelser, ja
Urigtigheder, Partiet fremførte, og den relative Ret, som Reaktionen
derfor nu og da kunde forskaffe sig. Men, hvor den reelle Uret
er at finde, derom kan man igennem Prof. Holms Bog paa intet
Punkt være i Uvished.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
