Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Kontorchef M. Rubin: Stavnsbaandsliteraturen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i den anden Halvdel af 30eme, skulde være saa iøjnefaldende
Landet over, at den kunde være Proprietærerne bevidst i den Grad
som den er os, naar vi nu se Tallene, og at de skulde betragte
den som et ved Stavnsbaandet fremkommet Gode, der skulde
bevise Nødvendigheden af en yderligere Skærpelse. Rent fraset,
at det jo var i daarlige Tider — Kvægpesttiden —, at
Stavnsbaandet strammedes, har Udviklingen vel snarere gaaet sin naturlige
Vej i Retning af stærkere Baand, fordi man — hvad der er
Ulykken ved alle Tvangsforholdsregler — stedse maatte gøre Lænken
et Led kortere, jo mere der siedes i den, d. e. indtil vedkommende
absolut og uden Bevægelse var lænket til Stedet. Det fremgaar
ogsaa af flere af de paa forskellige Tidspunkter fremkomne
Betænkninger og Betragtninger, at det ikke var den Opfattelse, der
bragte til at fastholde og endog skærpe Stavnsbaandet, at nu da
Agerbruget var i Fremskriden maatte man endnu mere end før
have den nødvendige Arbejdskraft til at holde det vedlige med,
men at Betragtningen rent ud var den, at da Bonden havde det
saa over al Maade slet — berøvet alt ud over det nødtørftigste —
saa kunde man ikke vente andet, end at han eller hans Børn
echapperede, naar de kunde, og dette maatte de med Magt
forhindres i. (Jfr. f. Eks. Aktst. Pg. 225 ff.).
Denne Betragtning af Forholdet forekommer os unægtelig
ogsaa at være den naturligste. Ti Forf. meddeler selv, at i de
sletteste økonomiske Aar maatte Regeringen lette Skattebyrden
noget — hvor der ingenting er, har selv et Hof fra det 18de
Aar-hundrede tabt sin Ret —, men at Skattebyrden forøgedes, saa
snart Tiderne blev bedre; med andre Ord: om det gik op eller
ned, havde Bonden intet som helst Overskud af sin Jord, og
ethvert Udbytte af Fremgangen berøvedes ham — hvad var der da
andet for Staten at gøre end i gode og daarlige Tider at tvinge
ham til at blive ved Jorden og ved sit Pligtarbejde skaffe det
Udbytte, Konjunkturerne muliggjorde?
Var da Stavnsbaandet et økonomisk Gode eller maaske
endog en økonomisk Nødvendighed for Nationen i Midten af forrige
Aarhundrede? Ja, for saa vidt man vilde vedblive at paalægge
uhyre Skattebeløb og gøre Godsejernes Rettigheder ubegrænsede,
hvis man altsaa hverken vilde slaa af i Statens eller
Herre-mændenes Herligheder, ti da havde Bonden ingen Grund til at
blive ved sin Jord, og da denne dog maatte dyrkes, maatte han
bogstavelig bindes bag Ploven. Men man havde da ogsaa selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
