Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Civilingeniør H. Hornemann: Elektriciteten i Teatrene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
elektrisk Lys, Prisen, nu ikke længer holder Stik, idet denne
under normale Forhold ikke overstiger Gasprisen, ja selv
Anlægskapital er ved flere Installationer, i Paris f. Eks., undgaaet, idet de
elektriske Selskaber oplyse vedkommende Teater mod et aftenligt
Vederlag saa stort som den tidligere Gasudgift. Særlig er det
Glødelampen, der anvendes, og denne er af følgende Grunde saa vel
en Sikkerheds- som Sundhedslampe. Dens hvide, rolige Lys virker
behageligere paa Øjet end den røde, flimrende Gasflammes, og
er den lysende Kultraad i Lampen for skarp, omgives den af
mat Glas. Dens ringe Varmeævne og Uafhængighed af den ydre
Luft staar ogsaa i Modsætning til Gassen; denne fordærver Luften
ved at fortære Ilten, og før kunde altsaa af Sundhedshensyn kun
et begrænset Lys anvendes; nu gives saa godt som ingen
Grænse, den dekorative Virkning forstørres i lige Maal, og endelig
afløser Glødelampen de endnu ofte anvendte Olje- eller
Petroleumssikkerhedslamper. Det er bevist, at disse ved en eventuel Brand
og den deraf følgende Røg vilde kvæles, før et Menneske var i
Sikkerhed; i Trængslen vilde de i ethvert Tilfælde omstødes,
og deres Antal var ogsaa langt fra tilstrækkeligt. Nu derimod
funktionerer Glødelampen uafhængigt af den omgivende Luft, og
da Sikkerhedslamperne altid forsynes fra en speciel
Elektricitetskilde, er pludseligt Mørke umuliggjort; hvad dette vil sige, vil
enhver kunne indse, og ufatteligt er det kun, at Autoriteterne i
de mindre Byer ikke følge Storstædernes Eksempel og befale det
elektriske Lys’ Indførelse.
Over Varmen er af Prof. Pettenkofer i München gjort en
Række Forsøg, og disse have vist, at Temperaturen i Galleriet
ved fuldt Hus i Teatret, oplyst ved elektrisk Lys, er den samme
som ved Gaslys ved Gulvet.
Paa Scenen har det elektriske Lys ogsaa fuldt hævdet sine
Fortrin, og saa vel Skuespillerne som Tilhørerne kunne være
tilfredse dermed: Tilhørerne høre bedre, og Skuespillerne tale friere,
efter at den over Rampen som Følge af Gaslampeme staaende
Varmluftmur er fjærnet. Maaneskin, Lyn o. s. v. ere alt længe
udførte ved Elektricitet, og her har den større og kraftigere
Buelampe faaet Anvendelse. Og ikke alene som Lys virker
Elektriciteten i Teatret, men under en hel Række af Former. Alle Signaler
ere elektriske, Telefoner anvendes, Mikrofoner ligeledes, som i Paris
f. Eks., hvor Direktørerne og andre Notabiliteter følge Forestillingen
uden at overvære den; Jærntæppets Mekanisme sættes i Gang ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
