Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
iøjnefaldende Paavirkning først lidt efter lidt svinder fra hans
Kunst. Et Forhold hyppig fremtrædende i Kunstens Historie
gentager sig atter her: det er ikke Læreren — i dette Tilfælde
Couture — der gennem umiddelbar Undervisning paatrykker
Eleven sit Præg, men den fjærnerestaaende Kunstner ved et frit
og uafhængigt Valgslægtskab.
Selv efterat Manet fuldkommen har frigjort sig fra den ydre,
bestemt efterviselige Paavirkning, vedbliver dog den indre og dybere
fremdeles at være virkende. Ti den er blevet hans
Kunstoverbevisnings Kærne, det fælles Princip i begges Vilje og Værk. Som
Courbet vil ogsaa Manet øve en »levende Kunst«, være en Skildrer
af sin Samtid, helt og fuldt tage sit Fodfæste i det moderne.
Hans Biograf Bazire (l’Intransigeant’s Kunstkritiker) har i
sin Bog i Anledning af Manetudstillingen i Januar 1884 meddelt
et Aktstykke, som viser os, hvorledes hans Tankegang her har
været gennemført til det yderste. Det er et Brev af 1877 til
Præsidenten for Paris’s Municipalraad, hvori han til Dekoration for
Raadets Forsamlingssal i Hotel de Ville udkaster følgende Plan,
som jeg meddeler med hans egne Ord: »at male en Række
Fremstillinger af, hvad jeg med et af Dagens Udtryk, som træffende
udtaler min Tanke, vil kalde le Ventre de Faris1), med dets
forskellige Korporationer, med vore Dages offentlige og merkantile
Liv. Jeg vilde have Parises Haller, Parises Jærnveje, Parises Brygger
og det underjordiske Paris, Pariservæddeløbene og Haverne.
For Plafonden et Galleri, rundt hvilket vi i afpassede
Bevægelser skulde se en Kreds af de nulevende Mænd, der som
Borgere har bidraget eller endnu bidrager til Paris’s Storhed og
Rigdom«.
Manet fik ikke saa meget som et Svar paa sin Henvendelse.
Men hans Idé er senere genoptaget for i udvidet Maalestok at
anvendes ved Udstyret af Paris’s Mairier; en hel Del af Frankrigs
første Kunstnere har været med ved dette i de senere Aar. Selv
ikke Tanken om en Gallericyklus af Nutidsstørrelser er opgivet.
Maleren Giil, mere bekendt som Karikaturtegner, havde før sin
Sindsygdom og paafølgende Død gjort Udkast til et Panorama,
hvor Paris’s bekendte Mænd og Kvinder fremstilledes med
Kon-kordiepladsen som Centrum. Og hos Gervex (Prins Eugens Lærer)
saa jeg i 1884 paa hans Atelier et nyt Udkast til et lignende
’) Zolas Bog med Skildring fra Hallerne var netop udkommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
