- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
681

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Andreas Aubert: Manet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Gennem Holland, Tyskland, Italien og Spanien foretog han sine
Studierejser, og vi ser gennem hans Kunst, hvorledes det er det
livfuldt energiske, det fint koloristiske, der øver sin Tiltrækning
paa hans kunstneriske Sans. Portrætet af den unge Florentiner
i Uffizierne i Fresko af Filippo Lippi(?) med sin livfulde, haandfaste
Linje, var noget af det første, han greb: hans egen Tegning har
netop noget af Alfresco-Linjens enkle Energi. Hans Naturstudium
er i denne Tid stærkt ledet af Idealerne1), han har vundet.
Gutten med Hunden er som en Omskrivning af Murillo. I den
knælende Munk har Riberas vilde Kraft begejstret ham: i den
døde Tyrefægter Velasquez’s Energi og Adel. Den kan snarest
opfattes som en fri Reprodpuktion af hans »døde Kriger« i
Nationalgalleriet i London.

Dette Arbejde er et Fragment af en større Tyrefægtning,
som Manet har ødelagt, — fortrinligt i sin Tegning, aristokratisk
behersket i sit Farvevalg, med den sorte og hvide Dragt og den
blegrøde Bandarilla ved Siden. Vi føler i dette, hvilken anerkendt
Hædersstilling han kunde have vundet i sin Samtid, om han
havde valgt en mere traditionel Kunst, saadan som f. Eks. Henner,
hans Beundrer og Ven. Men han havde sit Temperaments urolige
Aand og kunstneriske Opdagelsesfeber.

Midt i det spanske Alvor med sin dybe, dæmpede Kolorit
ser vi »Lola de Valence« danse ind med Kastagnetter,
kni-strende, i lyse, livlige Farver; og i Portrætet af hans Forældre
føler vi ham fra første Stund tage Mærke paa Tonens Renhed,
mens »Musiken i Tuillerihaven« og »Frokosten i det Grønne« er
som Spirerne til plein air’en, uden at han endnu for Alvor tager
Problemet op.

Det er Arbejderne fra denne Tid, der nu lettest anerkendes,
endog beundres af det store Publikum — som f. Eks. »Den
spanske Sanger«, djærv siger vi i sit Slægtskab med Spanierne og
Frans Hals, »brutal« blev den kaldt af en hyperidealistisk Tid,
som dog belønned dens Dygtighed med en mention honorable.

Netop ved et Vendepunkt i hans Liv i 1873 i hans
fyrre-tyveaars Alder ved en Tid, da Studiet af Lyset og af Solskinnet
mer og mer lægger Beslag paa hans Interesse, frembringer han
det Værk, der har bragt ham den mest uomstridte Anerkendelse.

‘) Da jeg har 3et for lidet i Farve af Goya, kan jeg ikke personlig tale
om Impulserne gennem ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0691.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free