Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
tjænte Kapital ved »Landsoldaten«, vige Plads for Hr. Cetti.
Hr. Cetti lukkede og Teatret genaabnedes under et Selskab paa
Deling. Under al denne Vekslen forblev »Folketeatret« i det
mindste under én og samme Styrelse, Hr. Abrahams Direktorat,
til hvilket vi paa enkelte Punkter senere vil komme tilbage.
Vi sér paa denne Liste efterhaanden ganske uformuende
og pekuniært blottede Folk overtage Teatre. Og dog er en
end-ogsaa meget betydelig Driftskapital den allerførste Betingelse for
at drive Teateremæring.
Allerede August Rasmussen var næppe fyldestgørende
funderet. Det var hans pekuniære Stilling, som bandt ham til
Udstyrsstykkernes va-banque, der paa rejst Indsats kan give stor
Gevinst, men som til Gengæld lod et Personale kunstnerisk
vansmægte. Havde hans Kasse levnet ham Tid, vilde Hr. Rasmussen
sikkert have løftet Opgaven, som Personalets Hovedkræfter lagde
ham nær: af sit Mandskab at danne den Farcetrup, vi savner,
og hvis Forestillinger vilde givet mindre men ogsaa billigere købt
og jævnere Indtægt.
Men nu fik han ikke Stunder.
Og hvor han dog havde Maaneder for sig, havde Kasinos
og Dagmarteatrets sidste Ledere næppe Dage. Hele København
véd, paa hvilket Grundlag de arbejdede: Sæsonens første Gagedag
gjorde Ende paa Hr. Cettis Direktorat.
De kunstneriske Følger af saadanne pengelige Tilstande maa
blive de sørgeligste. En Direktør uden Penge er en Mand uden
Myndighed. Hans Personale bliver ganske uden Disciplin. Alle
erindrer fra Kasinos Hunderup-Sæson Forestillinger, hvor man en
hel Aften ikke naaede blot én Gang at lade — Tæppet falde i rette
Tid. En Direktør uden Penge bliver en Mand uden Planer, ti
deres Gennemførelse vilde fordre Tid. Han gaar op i febrilske
Forsøg, som hastig skiftende gør Repertoiret uénsartet og
Personalet altid usikkert. Vi saå under Dagmarteatrets Cetti-Sæson
Personalet kastet ublidt fra Bjørnsonske Skuespil til Operetter og
uden at komme til Ro i noget Repertoire dilettantmæssig fladgøre alle
Forestillinger. En Direktør uden Penge bliver en sløv eller lunefuld
Instruktør. Hans Interesseløshed gaar Haand i Haand med
Personalets Mangel af Disciplin. Hver husker, hvilke forpjuskede
Forestillinger de sidste Sæsoner har bragt — Forestillinger, som
uden Overdrivelse nedbrød store Stykker af københavnske Teatres
Værdighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
