- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
692

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den Skade, de sidste Aars mér end slet funderede
Teaterforretninger har gjort, er uberegnelig. Personalet er sløvet,
Repertoiret end mere planløst forvirret, Publikum ligegyldigt med
et Stænk af en farlig Despekt.

Under saadanne Forhold er den første Mulighed for at
Tilstandene kan bedres, at Teaterledelsen lægges i Hænder, som
raader over Penge og endnu en Gang over Penge.

Findes saadanne Folk ikke, bør baade et og to Teatre
lukkes — og det ogsaa for Skuespillernes egen Skyld. Under
Tilstande som de sidste Aars ejer hele Trupper halve Aar igennem
til Livets Ophold intet udover nogle værdiløse Kontrakter, der
kun skænker dem det bedrageriske Skin af Erhverv.

Bedre ogsaa for dem, om dette allersidste Skin brast.

* *

*



Og til Ledernes pekuniære Uformuenhed er kommen
kunstnerisk Uforstand. Fuld Bevidsthed om Maal har været dem
lige-saa fremmed som Klarhed om Midler.

De har ved den Maade, hvorpaa de sammensatte
Personalerne og anlagde — eller lod være med at anlægge — deres
Repertoire, bevist deres kunstneriske Udygtighed endog før vi fik
Beviserne for deres pengelige Brist.

Et Sæsonrepertoire kan vore Teaterledere overhovedet
næppe siges at anlægge. Ikke en Gang for en bestemt Genre
af Repertoire synes de forud at bestemme sig. Baade deres
respektive Teatres Historie og deres Rumforhold vilde dog lægge
dem saadant Valg af en Genre nær. Men de træffer intet. I
deres lunefulde Repertoirebeslutninger hersker, saa vidt det kan
sés, kun ét eneste Princip — det at fuske Konkurrenter i
Sukces’en. Det vil sige, at naar et Teater lykkelig har nedskudt
den Guldfugl Sukces, lægger de andre uvægerligt ud med et
Stykke af samme Genre, endnu mér: af samme Skabelon, endnu
mér: helst af samme Forfatter.

Vi har i Operette-Rabies sét Folketeatret — Folketeatret,
hvor man ikke med et Mikroskop vilde finde Brøkdelen af en Sanger
— sætte ud med »Orfeus«, og da samme Rasen greb alle Teatre,
flygtede Publikum konsekvent for alles Kvidder. Vi har, da
»Mikadoen« bragte Nørrebros Halvteater Sejr, sét Kasino
forvandle en enakts Bøghsk Vaudeville til et Japaneseri; og Dagmar-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0702.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free