- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
695

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ninger, saa godt som ingen er naaet frem til varig Betydning
og Plads.

Eller hvad er der vel blevet af Maria Mullers spæde men
sympatiske Talent, der, krænget ud over Primadonnaens altfor
fordringsfulde Felt, kun virker som en paatrængende Maniererthed?
Hvor har Jacques Wiehe henslæbt disse Aar? Lydia Lindemann
or snart saa glemt, at ingen mer vil mindes alle »EnSynderindes«
Løfter. Hr. Nathansen er blevet saa lille, at man vel blev lét
ud, om man paastod, at ban i Tiden var et Elskeræmne af Værd.
Julie Secher, der i »En Forlovelse« gav et Billede af den unge
Københavnerinde finere og trofastere end nogen samtidig, hengiver
sig glad til det uforholdsmæssig mindre betydningsfulde Hverv at
synge Hervéske Viser. Hr. Pio begraver i goldt Farcejageri Mindet
om megen Virkelighedssands og Natur––––

Man gaar Navnene forbi som enten forvildede eller
hen-tørrede Talenter.

Og hvis det er gaaet saaledes med dem, der i al Fald til
en vis Tid gav virkelige Forhaabninger, hvorledes mener man da,
at de er ramt, hvem Fremtiden ventede som de anvendte
Brugbarheder? Saare ilde er der faret med de spredte Glimt af Løfter,
paa hvilke her skulde være bygget.

Snart sagt ingen findes der, som ikke paa en aarelang
Marsch fra højre til venstre foran Suflørhullet giver den
opmærksomme kyndige Vink om, paa hvilken Plads han kan udvikles til
Anvendelighed. At følge og udnytte disse Vink er det slidfulde
Arbejde, hvorved en Teaterleder møjsomt lægger et jævnt
Ensembles Grund.

Men dette Arbejde fordrer Blik og Tid. Det er ikke blevet
gjort. Og vi finder et helt dramatisk Kuld uudviklet og fortørret.

Ti netop denne Generation havde forlangt gode Aars
om-sigtsfuldeste og mest systematiske Pleje.

Istedetfor at jages rundt i alle Genrer maatte de planfuldt
udvikles i den enkelte, som egnede sig sikrest til Arten af deres
Talent. I Stedet for at flyde paa upaalidelige Indskydelser i
Ensembler, der aldrig naaede nogen Stil, maatte de have været
naglede til bestemte Poster i en Trup, der haarflnt kendte sine
Veje. I Stedet for at finde vekselplagede og altid hastende
Sceneinstruktører, havde dette sceniske Kuld, om det skulde
være forblevet i Vækst, maattet møde aarvaagne
Elevinstruktører for hver ny Morgen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0705.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free