- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
698

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - September - Herman Bang: Vore Teatres Dekadence

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og for hver ny Sammenstyrten lyder fra de endnu for
Teater interesserede bestandig højere Raabet om: nye Mænd —
nye Mænd og Baner.

For at bøde paa den egne Utilstrækkeligbed indkaldte
Dagmarteatret fremmede. Jeg vil være den sidste til at dadle
Principet. Gensidig Udveksling af Kunst vil være en af
Fremtidsvejene, Skandinavien maa gaa. Men i Dagmarteatrets særegne
Tilfælde var Inkaldelsen af Gæsterne betænkelig.

Disse Kunstnere med et fremmed Sprog og med en
fremmedartet Spillemaade maatte, om de skulde gøre sig gældende,
forefinde et paa samftie Tid baade fastere og smidigere Ensemble.
Fastere maatte Ensemblet være for at det ikke under den fremmede
Indflydelse skulde blive vaklende i den hjemlige Spillemaades
Virkninger, smidigere for at det nænsomt kunde bøje disse
Virkninger sammen med Gæsternes Spil.

Med Dagmarteatrets usammenspillede Personale som Ramme
blev Gæstespillet kun det Slags Stjærnespil, som nedtrykker
ethvert Ensemble og særlig hos denne Trup kun øgede Forvirringen
og Mistilliden.

* *

*



Men om vi blot skal tænke paa at forny det haardt
betrængte Teater er der kun én eneste Vej at gaa: vi maa skænke
vore Skuespillere en Uddannelse. For at møde vort Teaters

Forfald maa vi rette alle vore Bestræbelser mod de næste. Genier
eller selv algørende Talenter kan ingen Uddannelse skabe. Men
en planmæssig Udvikling af de unge Skuespilleræmner kan
uddanne en Række af anvendelige og arbejdsdygtige Brugbarheder,
hvis haand værksmæssige Dygtighed alene vil være en Dæmning
mod Dilettantismen paa Teatrene.

Nationalscenen har indsét, at Dekadencen maatte
modarbejdes gennem Opdragelse af de unge. Der er oprettet en
Elevskole. Jeg saa lidt som nogen kender dette Konservatorium,
hvis Dør Kammerherre Fallesen lukkede med syv Segl. Men jeg
tilstaar, det opfylder mig med Mistillid. Dets Praksis er
ene-staaende paa Jorden. Meget konservative Skuespilkonservatorier
— som de i Paris og Wien —■ giver i det mindste efter Maaneders
Arbejde i det stille en Gang om Aaret Pressen og Publikum
Lejlighed til at overvære Eksamina eller Prøveforestillinger. I
Wien viser tre i Juni Maaned givne Underholdninger Elevernes

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0708.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free