Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tid, naar den vil se klart, efter sine Begreber maa fordømme,
endog som Forbrydelse. Det er Nutidens Fejl, hvis den ikke vil
se uhildet paa Sagen; det er vort »gode Selskabs« Fejl, hvis det
finder Behag i enten at lave hende om til et uskyldigt »Paaskelam«
i sit eget Billede, eller i at brydeStaven over hende, fordi hendes
store Egenskaber vare forbundne med Træk, som vi hverken
kunne eller ville godkende, og som vi i vort Aarhundrede burde
være vokset fra.
Vi fæste særlig Opmærksomheden paa det ovenfor
fremhævede Punkt: taler bun Sandhed om, hvad hun vidste eller ikke
vidste om sin Mands Forræderi mod Danmarks Rige ? Spørgsmaalet
er ikke alene om Sandhed eller Usandhed i Bekendelsen, men ogsaa
om Medviden og altsaa til en vis Grad om Meddelagtighed i
Forræderiet.
Der maa her straks gøres en væsentlig Forskel, som S. Birket
Smilh ogsaa synes at hentyde til, skøndt han ikke fremhæver, hvad
der egentlig ligger i den. Et er, hvor vidt hun i det enkelte
har været indviet i Korfits Ulfeldts Anslag ved denne Lejlighed,
om hun f. Eks. har vidst, hvilken fremmed Potentat han
henvendte sig til, eller hvilke Midler og Redskaber han betjænte sig af;
et andet, om hun vel i Almindelighed har vidst, at hans bitre
Avind mod Danmarks Konge og Regering, som hun jo kendte af
en Aarrækkes Erfaring, førte ham til at lægge Raad op imod
dem. Et er Sagens Hvorledes, et andet dens Hvad. Og at
hun i Almindelighed skulde have været uvidende om, at Korfits
Ulfeldt ikke tænkte paa andet end at skaffe sig Hævn over
Frederik III og hans Regering og for den Sags Skyld betraadte
Veje, der fra et dansk Synspunkt maatte kaldes forbryderske og
forræderske, det er der vel ingen, som falder paa at mene. Og
man fornærmer da heller ikke hendes Minde ved at antage, at
hun vidste, at han i Aarene 1662—1663 gjorde det; al den Stund
det jo var vitterligt for hende som for alle andre, at han havde
gjort det nogle faa Aar i Forvejen. Han havde jo fulgt Karl
Gustav paa hans Krigstog mod Danmark som hans Geheimeraad,
været Underhandler paa hans Vegne imod sit eget Fædreland, og
— for at bruge S. Birket Smiths egne Ord — »svælget med
djævelsk Skadefryd i Bevidstheden om at kunne sætte Foden paa sit
dødelig saarede Fædrelands Nakke.« Derefter havde baade han og
hun døjet de haardeste Lidelser fra Danmarks Side, der i alt Fald
for hans Vedkommende ikke vare ufortjænte, og derefter var han
49*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
