Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
bleven tvunget til et Forlig, som havde beklippet ham paa alle
Maader. Kunde hun tro, at det vilde afholde ham fra paany at
søge Hævn?
Og om end hans Hævn følelse havde været platonisk, hvad
den visselig ikke var, saa har hendes egen været stærk nok til
at holde den til Ilden. Hun havde nok til en hel Familje. Hun
levede og aandede i hine Aar i lutter Hævnlyst, hvilket da ogsaa
er menneskelig forklarligt, naar det ikke netop skal betragtes
som forud givet, at hun var et fromt Lam. Da Sønnen Christian
Ulfeldt i Efteraaret 1662 paa aaben Gade i Brygge havde stødt
sin Dolk i Generalmajor Fuchs, hans Forældres grusomme
Fangevogter under deres Fangenskab paa Hammershus, og efter dette
Drab opholdt sig i Luttich, skrev han derfra d. 5 December et
Brev paa Fransk til sin Moder, hvori han udtaler »det Haab, at
hans Arm, som saa heldig har gjort sit første Prøvestykke, atter
en Gang i Fremtiden maa blive anvendt til at tjæne hende: da
skal hans Glæde være fuldkommen, naar han skal have den Lykke
at bidrage til at skaffe hende Triumf over alle hendes Fjender,
efter hendes Ønsker og hans egen Længsel«. Om denne
Gerning end ikke ligefrem er sat i Scene af hende, saa er den
alligevel aldeles inspireret af hendes Følelser; og det fremgaar
ogsaa af Sønnens næste Brev, at hun langtfra har gjort ham nogen
Bebrejdelse for den’). Det næste Foraar, d. 27de April 1663, kun
3—4 Maaneder før hun af den danske Regering blev indsat som
Fange i Blaataarn, skriver hun fra Brygge til sin fortrolige Ven
Dr. Otto Sperling bl. a.: »Dersom os er endnu længere Liv
forelagt, da tror jeg, at Lykken os endnu noget ballotterer. Det er
Sager, som store, dybe Tanker foraarsager, derfor vil jeg bryde
det deraf og slutte med Guds Velsignelse, som jeg ønsker Eder og
min Lille [o: hendes yngste Søn Leo Ulfeldt, som var i Huset hos
Sperling], og glæder mig, at han holder sig saa vel og er saa
lystig. Kan jeg ikke hævne mig, saa kan han maaske
gøre det en Dag; var jeg endda vis paa det, saa vilde
jeg dø med et content Hjærte, naar det skal være«––––––––-*).
Der stod altsaa flere end Fuchs paa hendes Liste, og hvem?
’) Sign. Jammersmindet S. 133—136, der giver et mærkeligt Indblik i L. C.’s
moralske og religiöse Sofisteri.
‘) Disse Breve ere meddelte af J. A. Fridericia i Danske Samlinger VI,
tilligemed andre mærkelige Ulfeldtske Sager. Deriblandt ogsaa et Brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
