- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
739

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - J. L.: Contra Leonora Christina

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

man været anderledes stemt; og efter Udgivelsen af
Jammersmindet, en af de mærkeligste og indholdsrigeste Bøger i hele vor
Literatur, gør man sig saa meget mere Umage for at skille hendes
Sag fra hans. Forunderligt nok: der kan ikke tænkes noget, som
strider mere mod hendes eget Livs stadige Tanke og inderste
Vilje end denne Stræben efter at rense hende ved at skille hendes
og Mandens Sag. Sit Livs Motto har hun angivet i de bekendte
Linjer af hendes Vers paa Alterklædet i Maribo Kirke:

Ej noget synes tungt for Ægte-Kærlighed,

Trofasthed er den Dyd, man ej tør blues ved.

Og ved dette »noget«, som ikke er tungt for den ægteskabelige
Kærlighed og Trofasthed, maa man underforstaa en hel Del, som
Nutiden mener at burde tage mindre let. Ulykken var, at efter
hendes og hendes Tidsalders Opfattelse af Ægteskabet var Hustruen
i Virkeligheden et ufrit Menneske, ufrit lige ind i hendes inderste
Væsen: hendes Samvittigheds Tyngdepunkt faldt udenfor hende
selv, i Manden, hvis Veje hun maatte følge. I alt, hvad der gik
ud over Forholdet til Mand og Børn, havde hun intet selvstændigt
Ansvar. Og naar Manden, som det her var Tilfældet, var en
politisk Svindler og Charlatan, maatte Ægteskabet — hvad Leon. Chr.
jo ogsaa tilstrækkelig fik at føle — ffa en vis Side set kaldes meget
ulykkeligt, om det saa indad til var aldrig saa kærligt og trofast.

Hvor megen Pris man end maa sælte paa Jammersmindet,
er det dog et stort Spørgsmaal, om det egentlig egner sig til
Folkelæsning. Det er en Bog, som Historien spiller et højt
Spil med: jo mere ærligt det Ansigt er, som den bærer, des mere
maa dette Ansigt, hvis det alligevel ikke staar til troende, vendes
til Anklage mod Bogen og Forfatterinden, naar man ser Sagen
fra Nutidens Synspunkt. Der er heri noget, som let afstedkommer
stor Forvirring. Ti af den populære Læser kan man ikke vente,
at han skal kunne opfatte Bogen fra en svunden Tids Synspunkt
og indrømme en forældet Moral dens historiske Ret. Skal man
saa fremstille Leon. Chr. „in usum Delphiniu i en Skikkelse, der
ikke svarer til den historiske Virkelighed? Eller skal man prisgive
hende til en naiv Indignation som meddelagtig i Forræderi mod
Fædrelandet og fræk Fornægtelse af Sandheden? Det rigtigste bliver
vel, i Følge det ganske særegne ved hendes Forhold, saa vidt
muligt at forbeholde hende for Læsere, som have Ævne og Vilje
til at læse Historien historisk.

J. L.

50*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0749.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free