- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
740

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Georg Brandes som literær Kritiker.

I. Den literære Kritik og dens Arter.

Hvor den menneskelige Tanke analyserende, skelnende og
vurderende vender sit Lys imod en menneskelig Virksomhed eller
Frembringelse have vi Kritik. Kritiken udtrykker Menneskets
aktivt-prø vende Selvbevidsthed overfor en Bevidstheds
Frembringelser. Den selvbevidst frembringende anvender Kritik, og det
frembragte er atter Genstand for andres Kritik. Denne kan være
negativ i Stræben eller Resultat, naar dens Prøvelse kun tilstræber
Nedrakning eller Forkastelse, og den kan være positiv, naar den
ved en Analyse af det kritiserede Hele gennem en grundig Skelnen
mellem væsentligt og uvæsentligt naar til en positiv Værdsættelse
af det betydende og sande og det betydningsløse og falske. Den
kan være af højst forskellig Dybde: fra et overfladisk
Resonne-ment til en Prøvelse af selve de Principer, der ligge til Grund
for Frembringelsen eller Virksomheden. Men fælles for al ægte
Kritik er, at den gælder en menneskelig Virksomhed eller
Frembringelse (man kritiserer ikke Naturen), at dens Udgangspunkt er
Analyse, dens Maal Forstaaelse, Prøvelse og Vurdering, dens
Midler fortsat Analyse og Sammenligning.

Kritik er altsaa en Prøvelse, der ved Analyse og
Sammenligning som Midler tilstræber en forstaaende Vurdering af en
menneskelig Virksomhed eller Frembringelse.

Den kritiske Aandsretning danner Modsætningen til den
dogmatiske. Saa længe jeg forholder mig dogmatisk overfor det
givne, f. Eks. overfor en Trossætning, der umiddelbart opfattes
som Guds Ord, et Digt, der ses som Geniets umiddelbare
Indgivelse, en Statsforfatning, der menes evigt at være grundet i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0750.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free