- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 5 (1888) /
755

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Oktober—November - Docent Cl. Wilkens: Georg Brandes som literær Kritiker. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ste Beuves Synspunkt er det ovenfor angivne
individuelt-psykologiske. Det er karakteriseret af Brandes i hans
fortræffelige Fremstilling af Ste Beuve. (Den romantiske Skole i Frankrig
S. 486 fl.). »Ste Beuves Reform af Kritiken var flersidig. For
det første gav han den Grund under Fødderne, Historiens og
Naturvidenskabens Grund. Den gamle saakaldte filosofiske Kritik
tog det literære Aktstykke som faldet fra Skyerne, bedømte det
uden Hensyn til Ophavsmanden og anbragte det i en eller anden
æstetisk eller historisk Rubrik. Ste-Beuve gik gennem Værket
til Værkets Ophav, forstod bag Papiret at opdage Mennesket.
Han har lært Samtid og Eftertid, at man intet forstaar, intet
Skrift og intet Aktstykke fra Fortiden, før det er lykkedes en at
begribe den Sjælstilstand, fra hvilken det udsprang, og danne sig
Billedet af den Personlighed, der har frembragt det. Først
saa-ledes faar Dokumenterne Liv. Først saaledes faar Historien Aand.
Først saaledes opfattet bliver Kunstværket gennemsigtigt.«
Igennem det Lag af vedtagne Forestillinger, der omgiver en stor
Forfatters Navn, borer han sig ind til den levende Personlighed, idet
han opbyder al det psykologiske Finblik, den Smidighed og
Bøjelighed i Sindet, der her kræves. »Han veksler Tone, saa tit
han skifter Genstand, ja veksler Fremgangsmaade, saa tit som
samme Genstand skilter Karakter, indtil hans smidige Aand
for-maar at gøre alle den enkelte Menneskesjæls Bevægelser under
dens Udvikling efter.« Han fører til Motto: Nous sommes
mobiles et nous jugeons des étres mobiles. Han fordyber sig i den
Grad i Individet, at Kritiken af Værket næsten gaar tabt i
For-staaelsen af Frembringelsens hvorledes, og at han mere bliver
Psykolog end Kritiker.

Som det individuelt-psykologiske er Ste Beuves Synspunkt,
er det race-psykologiske Taines. Fra det enkelte Værk gaar han
til Totaliteten af Forfatterens eller Kunstnerens Værker for gennem
Analysen af denne at finde den frembringende Bevidstheds
herskende Ævne. Allerede denne Tanke om den herskende Ævne
sprænger det individuelt-psykologiske Synspunkt, da intet
menneskeligt Individ vil kunne udtrykkes i en enkelt Formel. Og
Teorien om Milieuets overvejende Indflydelse fører videre, til
Opfattelsen af Individet som et Udtryk for Aandens og Sædernes
almindelige Tilstand, et Produkt af et aandeligt Kvalitetsvalg.
Vi føres saaledes til Tiden og Folket og fra dette igen til det

51*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:38:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1888/0765.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free